Landskrona, S. Hans

Byen blev grundlagt omkring 1410 af Erik af Pommern. Det hænger sikkert sammen med, at karmelitterordenen blev etableret på stedet. Før byens grundlæggelse var der en bebyggelse, som kaldtes Sæby Søndre efter den nærliggende landsby Sæby. Inden kirken blev bygget, havde karmelitterklostret en kirke, som stod færdig 1414. Men man ved ikke, om landsbyen Sønder Sæby har haft en kirke.

Kirken blev indviet til Johannes Døber under navnet Sancti Johannis Baptistae og stod formodentlig færdig 1424. Kirkens ældste gravsten var over en munk, som døde det år. Tårnet var dog først færdigt i 1460’erne. Kirken var opført af teglsten og var en langhuskirke, som bestod af midterskib, to sideskibe og kor med koromgang og tårn. Taget over midterskibet var båret af to rækker af 7 fritstående piller i hver række. Inklusiv pillerne ved koromgangen og de fire vestligste, hvoraf de to var murfaste, var der 25 piller i alt. I midterskibet stod de skævt overfor hinanden, da afstanden mellem pillerne var kortere i sydsiden end i nordsiden. Afstanden mellem stræbepillerne, som blev opført samtidig med ydermurene, var stort set lige stor. Det betød, at også de kom til at stå skævt i forhold til pillerne.

Grundplan udført af C.G. Brunius. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Det gav hvælvene en skæv facon. Midterskibet havde krydshvælv, mens det nordlige sideskib havde fire stjernehvælv og det sydlige fem. Koromgangen havde krydshvælv samt to hvælv med fem kapper. Asymmetrien i pillerne forstærkede asymmetrien i kor og koromgang, som fik en drejning mod sydøst. Da de udvendige støttepiller blev opført med lige stor afstand. Det fik til følge, at hvælvene, som støttede på på de indvendige piller og på de udvendige støttepiller fik en markant skævhed, da de ikke stod lige overfor hinanden. Se grundplanen.

Tårnet havde kamtakker og otte stave med knopper på hver gavl samt et spir. Lignende gavle findes ikke andre steder end på Roskilde Domkirkes Helligtrekongers kapel fra 1462 og samme kirkes nordøstlige våbenhus fra omtrent samme tid. Der var nogle små lydåbninger på både nord- og sydsiden, og nogle store på øst- og vestsiden af tårnet. Et tårnur omtales af Sthen Jacobsen. Senere – sikkert omkring 1515 – er der tilbygget et våbenhus på skibets sydside og et sakristi på korets nordside. Kirken havde fem indgange. Hovedindgangen var i tårnets vestfacade. I størrelse svarede kirken til Malmø Skt. Petri. Dens længde var næsten 71 meter. Tårnets totale højde inklusiv spiret har været over 50 meter.

Brunius 1850, s. 281-287.
Wåhlin 1939, s. 17-20, 48-51.
Ingers 1947, s. 720.
Jacobsen 1972, s. 41.
Truedsson von Wowern 2013, s. 1-9.

Kirkens nedrivning #

Tegning: Alexander Kastman, midt i 1750’erne.

Kirkens nedrivning skabte en stor offentlig debat. Som følge heraf blev det besluttet at lade en eller flere dygtige tegnere dokumentere kirken og dens inventar i årene 1750-1780. Disse tegninger gengives i det følgende. Hvor intet andet er nævnt, har Lars Kennerstedt fotograferet og Riksantikvarieämbetet har stillet tegningerne til rådighed for offentligheden.

Under Torstenssons krig 1643-1645 erobrede den svenske feltmarskal Gustaf Horn Landskrone. Oppe fra kirketårnet kunne se alt – herunder troppebevægelser – i citadellet, som var opført 1549-1559. Citadellet ville også kunne beskydes fra kirketårnet. Han gav derfor ordre om at tilmure alle åbninger i murene og save gulvbjælkerne over i den øverste del af tårnet, så gulvet ikke kunne bære vægten af kanoner.

Under skånske krig blev Landskrone generobret af danskerne, og Christian V var selv oppe i tårnet og bemærkede det samme som Gustaf Horn i sin tid. Om dette fortæller Sthen Jacobsen:

Der nu kongen saalediss haffde wundet byen, lod Hanss Maijestett strax approchere inde imellem byen och slottet, saa och uden for byen, norden for slottet. Imidlertid gich kongen tillige med försten af Plön och Weijer oppaa kirchetaarnet i byen, huor aff de kunde see iche alene fortificationerne om slottet, men endoch alt huad de gjiorde inden for woldene. Jacobsen 1972, s. 41.

1683 var der forslag om at rive tårnet ned uden, at det dog blev til noget. Magnus Stenbock, der var generalguvernør i Skåne fra 1705, befalede ligesom Horn, at muråbningerne i tårnet skulle mures til.

1747 blev det besluttet at udvide Citadellet så meget, at byen mere eller mindre skulle flyttes, og kirken og kirkegårdens areal skulle inddrages til forsvarsformål. 1753 blev våbenhuset revet ned, mens kirken fortsat blev anvendt. Den sidste gudstjeneste blev afholdt den 9. august 1755. Allerede 1754 var byggeriet af den nye kirke, Sofia Albertina, blevet påbegyndt. Herefter rev man tårnet ned, mens man fortsat foretog nogle få begravelser inde i kirken 1761 og 1771. Først i 1788 var kirken helt nedrevet. Men planerne om udvidelse af Citadellet blev aldrig fuldført. 1805 blev planerne opgivet.

I processsen blev kisterne gravet op og blev stablet udendørs. Inventaret blev enten solgt på auktion eller fik lov at forfalde.

Af inventaret blev kun to lysekroner, fire klokker og et enkelt epitafium overført til den nye kirke: ”allt skingrades, förstördes eller lämnades att förfalla.” Wåhlin 1939, s. 32.

Stedet, hvor kirken lå, er markeret og udgør i dag en park i byen.

Wåhlin 1939, s. 14-16, 20-22.
Truedsson von Wowern 2013, s. 29-36.

Stednavn #

Landzcrone 1405, Landzkrone 1412, Landeskrone 1414, 1420, Landscrona 1421, Landzkrone 1421, Landskrone 1443, Landzcrone 1457, Landkrone 1476, Landzkrone 1487, Landeskrone 1498, Landskrone 1500, Landzcrona 1506, Landzkrone 1516, Landskrone 1532, Landzkrone 1537, Landskrune 1551, Lanndskronne 1554, Landtzkrone 1562, Landskrone 1565, Landzkrone 1573, Landskrone 1588, 1589, 1590, 1591, 1596, 1605, 1607, Lanndtzkronne 1609, Landskrone 1610, 1613, 1617, 1620, 1628, Landtzcrone 1629, Landskrone 1630, 1631, 1634, 1640, 1644, Landtz Crone 1651, Landskrone 1657.

Landz Crona 1670, Landskrona 1671, LandzCrona 1704, LandsCrona 1725, 1752, 1775, Landscrona 1786, 1811, Landskrona 1812, 1832, 1844, Landscrona 1847, Landskrona 1850, 1879, 1909.

Våbenhus #

Frise på våbenhuset med navne, gengivet efter Wåhlin 1939, s. 53.

Våbenhuset havde mod syd en dør og et vindue samt et gavlparti med elleve fremspringende stave. Døråbningen var prydet med et rigt listeværk. Mod øst ver der ét vindue og vest to. Under taget løb på syd- og østsiden en frise med to rækker firkantede kridtsten med navne på fremtrædende personer i byen. Det fremgår af indskriften, som bærer årstallet 1515, at byen har haft to borgmestre, ti rådmænd og seks kirkeværger.Derudover forekommer navne på præster og nogle borgere og nogle personer, det ikke har været muligt at identificere. Stenene er gengivet på en tegning af Caspar M. Espman 1753:

Et kronet våbenskjold med tre bjælker. anno domini mdxv – simon hendricsøn – bomærke – rasmus henigsøn – bomærke – borgmester – peder graatop – bomærke – henrik hanssøn – bomærke – iens olsøn – bomærke – svend ericsøn – bomærke – bent Jenssøn – bomærke – johan matssøn – bomærke – matis [scriver] – bomærke – simon hannissøn – bomærke – petrus petri [alias] trugilli curatus (derunder et skjold med et kors)

urne (derunder Urne-slægtens våben) herr lave herr johan – georgius lavrentsøn – bomærke – dirick sverkman – bomærke – bomærke – simon hammer – areld anderssøn – bomærke – tutores (kirkeværger) hans veeg – bomærke – hans fulnissøn – bomærke

… eric …sen – Landskrones våben - …skron och Aar han k epter ang h..til forine … i seby – skjold.

Linkene henviser til deres gravsten nedenfor.

Simon Hendricsøn og Rasmus Henigsøn var borgmestre. De følgende til og med Simon Hannisøn var rådmænd. Petrus Petri alias Trugilli curatus, Peder Pedersøn også kaldet Truelsøn, sognepræst. Tutores gælder de fire foranstående navne.

Brunius 1850, s. 284.
Wåhlin 1939, s. 52-53.
Truedsson von Wowern 2013, s. 10-11.

Skib #

Der findes ikke nogen tegning, der viser kirkerummet. Det vides heller ikke, om murene har stået i det røde tegl, eller om de har været kalket. Hvælvene har dog været kalket. Se nedenfor under kalkmalerier.

Der har været stolestader på begge sider af midtergangen i midterskibet samt i sideskibene. De forreste stolestader var reserveret kongelige personer, kongelige embedsmænd, officerer fra garnisonen samt byens magistrat.

En ”fadderstol” stod ved bænkene i skibets vestlige ende.

To lysekroner blev overført til Sofia Albertina kirken, hvor de hænger nu.

Wåhlin 1939, s. 24-26, 31.

Kor #

Koret var hævet to trin over skibet. Der har været en korskranke med et gallerværk, et korgitter. Der er ingen detaljer kendt om det.

Højalteret #

Højalteret stod i korrundingen.

I en inventarfortegnelse fra reformationstidens begyndelse findes følgende notat:

Item wdj Landsskrone er oc ett billethe, szom szamme mesther haffuer giortt, ther giorde thet andet billethe. (Weibull 1904, s. 99).

Henvisningen er lidt upræcis, men der refereres sikkert til ”et billedhe aff kopper oc forgylth” i Asmundtorp kirke, som kan have været et antemensale.

Sidealtre #

Kirken har haft nogle sidealtre, som blev fjernet i forbindelse med reformationen. Men det er uvist, om de har været i koret eller skibet eller måske begge steder. 6. maj 1480 stadfæstede ærkebiskop Jens Brostrup, at ridder Johan Okse havde stiftet et alter, og 1488 bevilgede paven ham aflad.

Sognepræst Oluf Jensøn, Herslev-Otterup / Härslöv-Ottarp, skænkede sin gård, der lå ved Smedestræde i Landskrone, til S. Jørgens alter, som ”kaldes Køpmanne alteret”. Han forordnede, at der til evig tid på hans dødsdag skulle holdes messe med kollekter om Kristi fem sår og om S. Jørgen. Det fremgår af et brev af 28. oktober 1487, at alteret var indstiftet af de lybske købmænds kompagni i byen. Et lignende købmandsalter fandtes i byens karmelitterklosterkirke.

Lysestager #

I koret stod en meget stor syvarmet lysestage, som hvilede på fire løver. Den var fra anden halvdel af 1400-tallet og er et nordtysk arbejde. En lignende lysestage står i domkirken.

Skipperstol #

En bænk, som kaldtes ”den lybækske skipperstol” stod ved siden af koret mod syd. Den bar Lybæks våben samt tre sild, som var de lybske skånefareres våben.

Weibull 1904, s. 99.
Otterstedt 1929, s. 187.
Wåhlin 1939, s. 24, 26.
Truedsson von Wowern 2021, s. 14.

Altertavle #

Altertavlen var 13,7 meter høj og bestod af fem etager. Den var forgyldt med ”dukatguld”, bladguld. Midt for på fodstykket var der et billede af Nadveren flankeret af to hermer. Fodstykket har vinger med en løve med åben mund og en lang tunge. Det afsluttes foroven af en gesims med slynget planteornamentik. På konsollerne er der engleansigter. Under de to yderste konsoller er der hængestykker med et mandsansigt og en frugtklase.

Storstykket har en golgatascene med Kristus og røverne på korsene. Det er fremstillet i højrelief. Nedenfor er to soldater til hest, en med et flag på en stang og en med en lanse. Nederst i forgrunden ses to personer, hvoraf den ene knæler. Ved korsets fod ligger en hovedskalle, og foran den knælende, ses den stige, der har været anvendt ved korsfæstelsen. Billedet er indrammet af en rigt profileret ramme med en rundbue, som bæres af to korintiske søjler. Sviklerne udfyldes af to engle (ser det ud til at være) samt to våbenskjold øverst i den gennembrudte gesims.

Til venstre for korsfæstelsesbilledet ses Caritas, Kærligheden, og til højre Justitia, Retfærdigheden. Begge er flankeret af to par glatte søjler med korintiske kapitæler og prydbælter. Vingerne er rigt udsmykket med ornamentik samt to ansigter i profil.

Et rigt udsmykket bjælkelag, som er gennembrudt af Golgatabilledets ramme, adskiller storstykket og tredje etage. Her er tre felter med Christian IVs monogram centralt placeret i midten. Vildmændene, der bærer våbnet, er fremstillet som hermer. De to andre felter har en fremstilling af Opstandelsen og Himmelfarten. Etagen har små vinger og yderst til højre ses Fides, Troen, med kors. Det er formentlig også en dyd, der står på venstre side. Tredje etage afsluttes foroven af en gesims med fire engleansigter og en bladranke.

Den fjerde etage er anbragt på et bjælkelag over gesimsen. Der er kun ét billede. Det forestiller Verdensdommen. Det er flankeret af to søjler med korintiske kapitæler og udsmykkede skafter, der tilspidses nedad. På vingerne hviler musicerende engle. På en fritstående opsats i samme stil som bjælkeklaget står i frifigur på venstre side Moses med lovtavlerne og på højre side Johannes Døber med Lammet og et kors i hånden.

Den øverste etage består egentlig af tre etager. Set fra neden er et gennembrudt gavlstykke med en ansigtsmaske. Derover er et skjold med Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver og omgivet af solstråler. Skjoldet bæres af to engle. Øverst står Mikael Dragedræber med flammesværd og foden på dragen.

Det anføres i en optegnelse fra 1700-tallet, at altertavlen bærer årstallet 1642. Det ses dog ikke på tegningen. Årstallet refererer ikke nødvendigvis til altertavlens tilblivelse, men kan lige så vel henvise til en staffering.

Det vides ikke, hvem der har udført den, og der findes ikke andre altertavler eller andre kunstværker, der ligner så meget, at de må være udført af den samme hånd.

Wåhlin 1939, s. 54.
Truedsson von Wowern 2021, s. 12.
nc

Døbefont #

Ved nedrivningen stod der en font i kirken med årstallet 1604. Flere oplysninger findes ikke, ligesom der heller ikke foreligger nogen tegning.. Det kan have været en renæssancefont i stil med den, der står i Malmø S. Petri.

Wåhlin 1939, s. 26.
Truedsson von Wowern 2021, s. 25.

Prædikestol #

Prædikestolen var anbragt omtrent midt i skibets nordside ved pille F på planen over kirken. Den bestod af kurv med underbaldakin, rygpanel og lydhimmel. Den har også haft en opgang med dør.

Kurven havde seks storfelter med fremstillinger af evangelisterne samt Danmarks rigsvåben og Mecklenburgs våben, da kong Frederik IIs dronning Sophie stammede derfra. Alle motiver er fremstillet i rulleværkskartoucher, indrammet af riflede pilastre med bueslag og putti i sviklerne. På hjørnerne står der hermer, som fremstiller dyder. Heraf kan Caritas med børn (kærlighed) længst til venstre, Spes med anker (håb) nummer tre fra venstre og længst til højre Fortitudo (tapperhed, mod) med søjle.

Rygpanelet har tre felter, hvor det midterste har initialerne FS, som kan være kongeparrets initialer eller betyde Fredericus Secundus, Frederik II. Parret i de to yderste felter er formodentlig portrætter af kongeparret.

Lydhimlen krones af den Opstandne med sejrsfane. Overdelen prydes af skiftevis urner og opsatser med rulleværk og løvemasker. Lydhimlen har hængestykker med englehoveder og frugtklaser. Midt for lydhimlen ses et hængestykke med en træsko. I 1700-tallet gik der en historie om, at den skyldtes en træskomager, som havde givet en donation til prædikestolen, men det skal nok tages med et gran salt.

Der er ingen tekster gengivet på tegningen, men ifølge et notat fra 1700-tallet skal den have indeholdt en tekst, som sikkert har være anbragt i de øverste smalfelter, som er gennemgående. Indskriften lød:

Anno Christi 1587, Friderico ejus nominis Secundo in Dania atq. Norvegia regnante die 28 Aprilis Coroniæ hoc opus completum est. – (I Kristi år 1587, da Frederik II regerede i Danmark og Norge, blev dette arbejde fuldført i Landskrone den 28. april.)

Prædikestolen er et meget tidligt eksempel på brug af hermer, som først blev almindelige i slutningen af 1570’erne efter indflydelse fra Holland. Stilen er højrenæssance nærmere bestemt kronborgstil. Den er muligvis udført af Jesper Snedker, hvis borgerlige navn var Jesper Mathiessen, en nordtysk kunsthåndværker, som arbejdede på Kronborg. Han har lavet prædikestolen i Helsingør S. Olai kirke 1567. De to prædikestole har slående ligheder.

Prædikestolen minder også om prædikestolene i Reng og Nørre Strø.

I forbindelse med kirkens nedrivning blev prædikestolen solgt til Dagstrup / Dagstorp i 1768, hvor den var i forfald omkring midten af 1800-tallet. Wåhlin anfører, at nogle få stykker endnu fandtes i 1930’erne. Måske findes de endnu.

Jensen 1911, s. 59-60.
Otterstedt 1929, s. 42, 51, 56, 184, 218.
Wåhlin 1939, s. 56.
Truedsson von Wowern 2021, s. 15.

Krucifix #

Kirken har haft et triumfkrucifix anbragt over korgitteret.

Wåhlin 1939, s. 25.
Wowern 2021, s. 14.

Kalkmalerier #

Der har muligvis været kalkmalerier i hvælvene. I et notat fra 1700-tallet hedder det nemlig, at oppe under hvælvinger ”står en hästeskrapa afmålad och åhrstahlet 1521”. Med ”hästeskrapa” tænkes der måske på S. Laurentius’ rist.

Rydbeck 1904, s. 75 og 154.
Wåhlin 1939, s. 24.

Orgelfacade #

Orglet er dateret til 1500-tallets første fjerdel på baggrund af det sengotiske rankeværk på facaden. Det havde 21 stemmer, heraf 7 i rygpositivet, som ses på billedet nedenunder, der viser pulpituret.

Piberne fordeler sig på facaden i 11 grupper. Udover rankeværket er facaden udsmykket med adskillige fialer, der kan lede tanken hen på tårnets gavle. Midterstykkets topparti er ændret. Fialerne er afkortet og mellemrummet er udsmykket med en ornamentik i bruskbarok. I midterfeltet skimtes to C’er, som er flettet sammen. Det er kong Karl Xis monogram, som ses i talrige kirker. Karl XI regerede 1660-1697.

Facaden ligner mest en orgelfacade i en kirke i Lybeck, men har også lighedstræk med det gamle orgel i Malmø S. Petri, som senere kom til Gennerup / Genarp, men som nu er på museum.

Wåhlin 1939, s. 58.

Pulpitur #

Orglet og orgelpulpituret har været opsat på skibets vestvæg, som er tårnets østvæg. Pulpituret var anbragt således, at de korte endesider var frie. Rygpositivet var anbragt midt på pulpituret. Det har samme type sengotisk udsmykning som orgelfacaden og må således være samtidig med denne. Pulpiturets forside er i renæsssancestil med en bort, som afslutter den forneden, i bruskbarok. Pulpituret kan ifølge indskriften på underbygningen være fra 1623: ”Optima speculatio est mortis meditatio 1623.” (Den bedste spekulation er tanken på døden.)

På pulpiturets smalfelter foroven stod der: ”Gloria in excelsis deo – soli deo gloria” (Ære være Gud i det højeste – ære være Gud alene).

I de nederste smalfelter stod der:

Gud till ähra är detta orgelens staffering af Ehrborn Acktbar och forstandig H:r Rådmand oc Befalnings Mand Adolph Philipsson till Kirckens [prydning frij skänckt och förähret].

Med orglets staffering menes der sikkert både orgel og pulpitur. Se også Adolf Filipssons epitafium.

I kartouchen på underbygningen ses årstallet 1661.

Ligesom det øverste parti på orgelfacaden har det øverste parti på rygpositivet fået en senere ændring i form af en tilføjelse af det svenske rigsvåben båret af to løver. Ved det store R over kongekronen mangler der et C for Carolus Rex.

Kirken havde således tre kongelige monogrammer: Frederik II på prædikestolen, Christian IV på altertavlen og Karl XI på orglet.

Wåhlin 1939, s. 60.
Wiengren 2020, s. 26.
Truedsson von Wowern 2021, s. 17-21.

Klokker #

Den store klokke #

Kirken havde fire klokker. Den største blev omstøbt 1725 og hænger nu i Soifa Albertina-kirken.

Syvklokken #

Denne klokke kaldtes syvklokken og havde følgende indskrift: 1496 o criste help maria. Den blev omstøbt 1783 og igen i 1885. Den blev overført til Sofia Albertina.

Jakob Jode I #

Denne klokke og Jakob Jode II hænger/hang også i Sofia Albertina i dag.

Den blev omstøbt 1904. Den bar indskriften:

o rex glorie kriste veni cum pace amen.

Den bærer Jakob Jodes støbermærke, som her ikke er anbragt i et skjold. Skrifttyperne adskiller sig fra Jakob Jodes andre klokker. Klokken anses på den baggrund at være et af hans tidligste arbejder. Den blev omstøbt i 1904.

Jakob Jode II #

Det er den mindste klokke. Den har følgende indskrift:

(Støbermærke) o rex glorie xpiste* veni cum pace help got myt dyner gnade dat my dyn werk wol gerade iacop yode en kneckt godis amen. (O Kristus, ærens konge, kom med fred. Hjælp, Gud, med din nåde at dit værk må lykkes vel for mig. Jakob Jode, en Guds tjener. Amen.

*xp er græske bogstaver, så der læses Christe.

Brunius 1850, s. 585.
Uldall 1906, s. 181.
Wåhlin 1939, s. 31.
Bebyggelseregistret

Epitafier #

Oluf Truedsen #

Epitafium over Oluf Truedsen, død 1603, borgmester i Landskrone, og hans hustru Kirstine, død 1576, samt deres søn. Epitafiet hang på ydervæggen i det sydlige sideskib ved bogstavet T på planen. Det tilhørende gravsted er ukendt.

Der er bevaret en afskrift af de mange tekster, som epitafiet indeholdt. Der var dels en række skriftsteder på latin og dels en tekst om de afdøde personer på dansk. Afskriveren har ikke været fortrolig med latin, så afskriften er fuld af fejl. Derfor gengives teksterne her i moderne oversættelse til dansk.

Øverst stod der: Denne er min søn den elskede, i hvem jeg har velbehag. (Matt. 3,17). Herefter fulgte en række skriftsteder:

Joh. 1,29: Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.

Joh. 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Matt. 11,28: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

1. Tim. 2,5-6: For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle.

Es. 53,5: Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.

Joh. 6,40: For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.

Job 19,25-26: Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud.

Afskriveren har heller ikke været fortrolig med dansk. De danske indskrifter om de afdøde personer lød i afskriverens version således:

Anno Dni: 1603, den 23 Januarii hädansoffnede uti Herren ärlig vis og Wällact. Mandh Oluff Thruidzön Borgemäster her udi Landscrone udi sin alder … Siälen ville Gud haffve.

Anno Domini 1576 den 8 Octob: hedensöfnede udi Herren, Erlig tuchtig och gudfröchtig qvinde Kirstine Oluff Truids med sin lille Sönn Mauritz Oleffsen som heden soffnede udi Herren den 13. Octob: anno etz. 1676 (sic) Hves sielle Gud unde och gifve dennom en salig opstandelse.

På storstykkets billede knæler parret ved foden af Kristi kors, medens Gud fader ses i gavlfeltet ovenover. Epitafiet var udformet som en fløjaltertavle, hvor skriftstederne, som er citeret ovenfor, har stået på fløjenes indersider. På ydersiderne var der to billeder, der forestillede henholdsvis Jesu Dåb og Forklarelsen på Bjerget.

Wåhlin 1929, s. 62.

Bente Nielsdatter #

Bente Nielsdatter, død 1598, var enke efter Frans Jensøn og Hans Bage. Sidst var hun gift med Jens Enertsen. Epitafiet var anbragt på koromgangens ydermur ved bogstavet Z på planen. Den tilhørende grav kendes ikke.

Øverst var der et gavlfelt med en Helligåndsdue. Ved gavlens fødder og på toppen var der tre spir med urner.

På bjælkelaget formodes denne tekst at have stået:

Mors piorum est felix transitus [de morte] ad vitam de fide ad notitiam de perigrinatione ad Patriam de mundo ad Patrem. (De frommes død er en lykkelig overgang fra døden til livet, fra troen til visdommen, fra udlændigheden til fædrelandet, fra verden til Faderen.)

Billedet, der fylder det meste af epitafiets areal, forestiller øverst opstandelsen. Derunder ses Bente Nielsdatter med sine tre mænd, to voksne døtre og seks døde børn. Billedet flankeres af to glatte søjler med korintiske kapitæler og prydbælter. Hovedstykket havde rigt udsmykkede vinger.

Anno 1598, thend 27. Augusti döde Aarlig (sic) og Gudfrögtigi Qvinde Bente Niels Detter som Lefede udi set Egteskab med sine tre Husbönder, Frans Jenssen, Hans Bage, Jens Enersen, 42 Aar, Christlig, og aflede med denem otte Börn, Hinders Alder var 62 Aar; Gud gifve denem alle en Glädelig opstandelse.

Denne tekst menes at have stået i sokkelfeltet. Konsollerne, der bærer søjlerne, er smykket med løvemasker på konsollerne. Under konsollerne er der hængekugler.

Hængestykket består af en kartouche med bomærker i to skjold. HerunderI ses årstallet 1599.

Epitafiet har så mange lighedspunkter med epitafier over Sven Pedersens tre hustruer, at de må være udført af den samme hånd.

Bente Nielsdatters to første mænd var Frans Jensen og Hans Bage. De er muligvis identiske med Svend Jensen og Hans Bagger, som lå i samme grav i kirken. Se deres gravsten nr. 141. Hans Bagger var borgmester i Landskrone. Også hendes sidste mand, Jens Enertsen, var borgmester. Se deres gravsten nr. 139.

Wåhlin 1939, s. 64.

Svend Pedersens tre hustruer #

Epitiafum over Svend Pedersens tre hustruer: Birgitte Villumsdatter, død 1576, Birgitte Nielsdatter, død 1592, og Bodil Hansdatter, død 1596. Det hang på koromgangens sydlige ydermur ved bogstavet Y på planen over kirken.

Epitafiet har som nævnt ovenfor slående lighed med epitafiet over Bente Nielsdatter, som det kun adskiller sig fra i ornamentikken, som er mere udviklet.

Solicitæ Memor esto Tuæ Christe optime Turbæ tertia lux Hodiæ estiam Tu Lux nostra Resurgæ.

Hans Wåhlin kommenterer denne tekst således:

Författaren till dessa rader förmår icke finna någon begriplig mening i det i befintligt skick men föreslår läsningen: sollicite memor est tua, Christe optime, turba: tertia lux est; iam, tu lux nostra resurge: ”med ängslan minns din skara, gode Kriste: den tredje dagningen är inne; uppstå nu, du vår ljus!”

Denne tekst har sikkert stået på bjælkelaget over billedet, mens nedenstående har stået på sokkelstykket:

Anno 1576 den 2 May døde Erlig og Gudfrugdtige qvinde Berete Wellemzdader, och haffde En datter, Anno 1592 den 14 aug. Dødde Erlig Qvinde Berete Niels datter og haffde Atte Boeren, 3 drenge og 5 Pijer, Anno 1595 den 7 December døde Erlig Qvinde Boel Hans Dader, är effter hind 1 Dreng 1 Pige.

Hængestykket har en kartouche med rulleværk, hvor Svend Pedersens initialer ses samt hans bomærke.

Billedet forestiller opstandelsen, og forneden ses Svend Pedersen med sine koner og børn, levende og døde.

De tre hustruers gravsten (111) lå i koromgangen skråt overfor epitafiet.

Wåhlin 1939, s. 66.

Bent Olufsen #

Epitafium over Bent Olufsen, død 1619(?), rådmand i Landskrone, og hans tre hustruer. Epitafiet var opsat i sydskibet på ydervæggen mod øst ved bogstavet U på planen.

Storstykket domineres af billdet, der forestiller Lazarus’ opvækkelse. Nedenunder ses Bent Olufsen, hans tre hustruer og børn. Billedet flankeres af to gange to søjler med glatte skafter, korintiske kapitæler og prydbælter. Vingerne er rigt udsmykket med rulleværk.

Topstykket har et felt med Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Det er flankeret af hermer og har små vinger i samme stil som storstykket. Foroven afsluttes det af et gavlstykke med en fremstilling af Gud Fader og øverst en figur, som muligvis forestiller Kristus.

Bundstykket er rigt ornamenteret og indeholder blandt andet et skjold med Bent Olufsens bomærke og hans initialer.

Teksterne har været fordelt på det øverste bjælkelag, storsykkets sokkel og på bundstykket. Der stod følgende inklusive afskriverens fejl:

Salvator Mundi 1603.

Dixit illi Jesus ego, sum resurrectio et vitta qvi credit in me, etiamsi mortuus fuerit vivet et omnis qvi vivit et credit in me, non morietur in æternum. Johan 11. (Joh. 11,25-26: ”Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«”)

S. Poul: til de phil: Cap. 1.
Christus er mit lif, ad Döe er mig. (Fil. 1,21: Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.)

Her neden under ligger begraven Ærlig, velagt ogt Forstandig Bent Olefsen, fordum Rædmand här i Landscrone, med hans trende hustruer, og döde hand i hans alders 75 aar, Gud gifve dennom med alle Gudz börn Ærefyld og gladelig opstandelse anno 1619 den 5 Novembris.

Epitafiet er nært beslægtet med epitafiet over Villum Patersen og en række værker på begge sider af Øresund herunder to epitafier i Helsingør Olaikirke, altertavlen i Malmø S. Petri, prædikestolen i Helsingborg kirke samt kongestolen i Roskilde domkirke. Statius Otto har været nævnt i denne forbindelse, men betegnelsen øresundsstil forekommer også.

Wåhlin 1939, s. 68.

Villum Patersøn #

Epitafium over Villum Patersøn, død 1616, og Kristen Lavridsen, død 1626, samt deres hustru Anne Aagesdatter, død 1656. Epitafiet hang på det sydlige sideskibs ydervæg lige ved overgangen mellem sideskib og koromgang. På planen er det ved bogstavet X.

Epitafiet har lighed med epitiafiet over Bent Olufsen og er som dette i øresundsstil. I storstykket flankeres billedet af dobbeltsøjler nu med joniske kapitæler, vinger og et stort sokkelstykke til tekst. Topstykket er rigere ornamenteret. Det har et billede af Opstandelsen i en rundbue og flankeret af hermer. Bundstykket har et stort tekstfelt. Under en engel ses initialerne WP, AAD og CL for Villum Patersøn, Anne Aagesdatter og Christen Lavridsen. Længst til højre er der blevet plads til initialerne MNP, som henviser til Mads Nielsen, hendes tredje og sidste mand. Nederst ses årstallet 1659. Dette årstal refererer til den sidste del af indskriften.

Teksterne var – med afskriverens fejl:

Rom. 4. Christus er død for woris synder.

Her neden ligger begrafne Erlige oc welacte Mand S. Willem Patersøn Raadmand døde 1616 den X. Septemb. Hans alder waar 75 aar oc leffuet ij ecteskaff med erlig Qvinde Anne Aagis D. i 18 aar. Den 2 S. Christen Lauridsøn Raadmand døde 1626 d. 31 Maji oc leffuet i ecteskaff med for:ne Anne Aagis D. i 8 aar. Hans alder 38 aar. Gud giffue dem en gledelig opstand.

Oc for:ne Anne Aagis D. med Hendis tredje Hosbonde Erlig oc velforstandige Mand Madtz Nielson Borgemester udi Landscrone lefvede i et erlig oc kierlig ecteskab i 27 aar døde anno 1656 den 31. Mart. Der den S. Qvinde hafde lefvit i denne verden i 76 aar 2 maan oc 4 dage. Gud gifve hende en gledelig opstandelse.

Anne Aagesdatter ser ikke ud til at have haft børn. Hendes to første mænd var begge rådmænd i Landskrone. Efter deres død giftede hun sig som 49-årig med den 26-årige Mads Nielsøn, som var rådmand og senere blev borgmester. Se Mads Nielsøns gravsten nr. 9.

Wåhlin 1939, s. 70.

Niels Madsen #

Niels Madsen døde 1623. Han var borgmester og tolder i Landskrone. Hans hustru Anne Nielsdatter døde 1638. Efter Niels Madsens død blev hun gift med Niels Jørgensen, som var tolder og borgmester.

Epitafiet, som var af sten, var anbragt på den østligste pille mellem skib og sideskib mod syd. På planen er det pille R. Niels Madsens og Anne Nielsdatters gravsten lå i gulvet mellem pillerne R og Q.

Det er uklart, om den forholdsvis lange tekst har udfyldt de to store felter, som er blanke på tegningen, eller om der har været malede billeder. Feltet i storstykket flankeres af joniske søjler og riflede pilastre samt fremstillinger af Fides og Spes, Tro og Håb. Der er kun en svag antydning af vinger. Topstykkets felt flankeres af hermer. Bundstykket har en kartouche med rulleværk. I kartouchen ses mændenes bomærker samt alle tre personers initialer: NM, AND og NIS. Mellem bomærkerne ses et timeglas og en hjerneskal. Nedenunder ses navnene Mårten Nilssen, Helvik Nils Datter og Johan Nilssen.

Teksten på epitafiet var:

Her needenfore ligger begrafvet Erlig Wellact oc Forstandig mand Niels Madsøn, fordom Kong: Maij: Tollder og Borgemester udi Landscrone som dødde Aar 1623 den 2 febru: hand Alder var 52 ar, med tvende hans Döttre, Gud unde dennom med alle tro Christne en glädelig og ærefuld opstandelse.

Sameledes liger här nedenforre begrafvet dend Ærlig og dygderig qvinde Anne Nils datter, som lefde i ägteskap med fordne Niels Madtzen i aderten aar

1623

och med hindes anden husbond Niels Jörgensen kongl: Mait:s Tollder og Borgemæster udi 15 ar. Erlig, Christelig, Kierlig, og vel døde, 1638 den 20 Septembris.

Epitafiet er formodentlig udført af Hans van Stenwinkel d.y., som var virksom på Kronborg efter slottets brand 1629.

Wåhlin 1939, s. 72.

Jesper Pedersen #

Epitafium over Jesper Pedersen, død 1653, rådmand og borgmester i Landskrone, og hans hustru Marne Bentsdatter, død 1667. Epitafiet var anbragt på væggen i det nordlige sideskib, bogstav Å på planen. Parrets gravsten lå i gulvet nedenfor ved siden af Jesper Pedersens forældre.

Epitafiet havde følgende tekst:

Alt Hvis vi monne hafve
Er den God Guds gafve
Hvad Gud vill oss tillföije
Vill vi gerne lade oss nöije.

Dette Epitaphium hafver Erlig vis oc vellacht Mand Jesper Pedersen, Radman här i Staden med sin kiere hustru, Erlig, Duderig Qvinde Marne Bends Datter Laded opsette, Kirken til en Zirad, dem ocg deris efterlade til en Evig erindring och hugkommelse. Landscrone den … ao …

Epitafiet består af en rigt udsmykket ramme i barokstil. Teksten har muligvis stået i det rektangulære felt under billedet af familien, mens det blanke felt i storstykket sikkert har haft en billedlig fremstilling af opstandelsen eller et andet tilknyttet motiv.

Se også hans gravsten nr. 187.

I domkirken er epitafiet over N.G. Aaeylæus fra 1640’erne i samme stil, ligesom der findes tre i Malmø S. Petri.

Wåhlin 1939, s. 74.

Niels Jørgensen #

Epitafium af sten over borgmester og tolder i Landskrone Niels Jørgensen, død 1648, og hans tre koner, Anne Nielsdatter, død 1638, som først var gift med Niels Madsen, Margrete Pedersdatter og Anne Jespersdatter tilligemed deres børn og arvinger.

Epitafiet var anbragt i skibets sydside på pillen R på planen. Niels Jørgensens gravsten (18) lå i midterskibet foran pillen. Anne Nielsdatter lå tæt ved i sideskibet (102) ved siden af sin første mand.

I topfeltet står der med versaler:

Legemerne / hviler udi iorden / som de er tagen / Af sielen forvaris / … giemme / hvor ingen pine / rører demb / Anno 1647.

Den opstandne står øverst på topstykket flankeret af to putti.

Det ovale storfelt er indrammet af en bladkrans. Det har sikkert haft et billede, men indholdet er ukendt. Det flankeres af Moses med lovtavlen til venstre og Johannes Døber til højre. Lovtavlen, som Moses står med, har fået tekst på svensk: ”Du skal inga andra Gudar hafva än mig.”

Under storfeltet ses Niels Jørgensen og de tre hustruer samt et barn. På bundstykkets nederste tavle står der:

Denne monument hafver Nils Iørensøn, kongl. Maits tolder oc borgmester, med hans hvstrv Anne Iespers datter ladet oprette vdi hans alders 49 aar i ektenskabsstand med sine trende hostrver 23 ar udi begge officie 22 ar, kirken til zirat, dem begge oc hans begge vorie hvstrver, S: Anne Nilsdatter oc S. Margrete Persdat. oc deris børn og arvinger til erindring.

Stilmæssigt hører det til samme gruppe som epitafiet over Jesper Pedersen.

Wåhlin 1939, s. 76.

Adolf Filipsson #

Epitafium over Adolf Filipsson (d 1681), rådmand i Landskrona. Det var opsat på pillen C i skibets nordside. Det tilhørende gravsted kendes ikke. Teksten på epitafiet er ikke bevaret, men Adolf Filipssons navn fremgår af et notat. Det er den samme Adolf Filipsson, som er omtalt på orgelpulpituret.

Adolf Filipsson nævnes som befalingsmand 1662 og som rådmand 1663. Han var ifølge Hans Wåhlin svensk af fødsel:

Man kan vara frestad att gissa, att han var en av den erövrande svenska kronan insatt ämbetsman, icke som alla föregående rådmän i Landskrona efter 1413 en vald förtroendeman ur kretsen av stadens borgerskap.

Stilistisk er det en videreudvikling af stilen i epitafierne over Jesper Pedersen og Niels Jørgensen.

Wåhlin 1939, s. 78.

Bartolomæus Ment #

Epitafium över Bartolomeus Ment, begravet 1693, president i Landskrone samt hans to hustruer Klara Cruse, død cirka 1660, og Elisabet Pilgrims, død 1671, og deres børn. Epitafiet var opsat på pillen E i skibets nordside. Nogen tilsvarende gravsten findes ikke.

Indskriften lød:

Gott zur Ehre
Der kirchen zur zierde vird (eller und) dess Edlen und Vollveisen Herrn Bartolomæi Ment von Augspurg President dieser Stadt Landscrona seiner Familia zum gedächtniss, seine die vil Ehr und Tugendreiche Sel. Hausfrau Clara Cruse, ist mit ihrer Sl. Dochter zu Hamburg bestorben und begraben. Die zweite aber als die Edle und vil Tugendreiche frau Elisabet Pilgrims, ist alhier Ao. 1671 d. 10 Maij Selig gestorben und den 23 dito fur diesen Epitaphio begraben ihros alters 43 jahr, nachdem sie in 13 iährigen Ehestand mit ein ander gezeuget 7. Kinder als 4. Söne und 3. Döchters, so annoch im leben so lang der Herr vil. Christus Jesus ervecke an seinem Ersheinungstag die verstorbene zu seiner glorie, und mache uns lebende auch bereit, van unser letstes Stundlein komt, vurdig zu erscheinen, mitt ein zu gehen zu der gloriosen hochzeit dess Lams. Ja kom herre Jesu amen.
MEMENTO ANNO 1673.

Wåhlin 1939, s. 80.

Johan Hølling #

Epitafium over Johan Hølling, rådmand i Landskrone, hans anden hustru Cecilia Andersdotter Delphin og deres børn, 1689. Epitafiet hang på pillen Q i skibets sydside. Nogen tilhørende grav kendes ikke.

Gott zur Ehren der Kirchen zum zier hatt Herr Johan Hølling, Raths Herr alhier, Zurtig (eller Burtig) zu Beutzenbourg an der Elbe, in seinem 70 Jährigen alter, mit seiner 2te Frauen, die Ehr und viel Tugendreiche Sicilia Anders Tochter Delphin, dieses Epitaphium lassen aufrichten, In 7 Jährigen Ehestandt mitt einander gezeuget 2 Söne, welche todt, und eine Tochter die noch lebet, denen verschiedenen Seelen Gott gnadig sey, uns annoch lebenden ein Seelig Sterben, und zugleich ihnen am Jüngsten Tage ein frödig aufersteung verleisse. Amen.
Anno 1689 den 13 Maii.

Det næstfølgende epitafium er også over Johan Hølling.

Wåhlin 1939, s. 80.

Johan Hølling #

Epitafium over Johan Hølling, rådmand i Landskrone, hans hustru Margareta Mattsdotter Gram og hendes tidligere mand Peder Jespersøn og deres børn. 1691. Det hang på pillen O i midterskibets sydside. Der kendes ikke nogen tilhørende grav.

Dieses Epitaph: hat Rahts-Herr, Hr. Johan Hølling 1691 aufsetzen lassen, Gott zur Ehren, der kirchen zum zier, sich und seinen seel: vor Man Pehr Jesperson, sie auch Ihrer beeden seel: Frau Margareta Matts Dotter Gram und derer sämtln Kindern zum steten gedächtnuss. Vesen Seelen Gott eine fröliche aufersteung verleien volle. Amen.

Johan Hølling har først ladet epitafiet over sig selv og sin daværende hustru Cecilie Andersdotter opsætte i 1689. To år senere lod han dette epitafium opsætte over sin første kone, hendes første mand og alle deres børn.

Wåhlin 1939, s. 82.

Gravkapel #

Henrik Huitfeldt, var ritmester ved Skånske Regiment under kalmarkrigen. Han havde Froste herred som len, og var lensmand på Landskrone slot. 1648 ansøgte han om en begravelsesplads i kirken. I en skrivelse fra Danske Kancelli af 17. juli 1648 hedder det:

Knud Ulfeldt fik brev, at da hr. Henrik Huitfeldt er til sinds at købe et begravelsessted i Landskrone kirke, skal han sammen med borgmestre og råd sammesteds akkordere med ham om, hvad han bør og kan give derfor. Kancelliets Brevbøger 1648, s. 95.

De nødvendige aftaler blev indgået, og kapellet blev indrettet i kirkens vestende formodentlig i søndre sideskibs vestligste fag. Det indeholdt fire kister med messingplader (den tredje dog tin). Teksterne, som er gengivet nedenfor, blev afskrevet i 1700-tallet, men i svensk sprogdragt.

Henrik Huitfeldt: #

Här under hvilar erlig och välbiurdig man hr Hindrich Wittfelt till Lillöö ridder fordom kong: maij:ttz befallningzman på Landscrona slott, som var erlig och välbiurdige man Jacob Witfeltz til Lilöö, og fru Lisbet Frijs till Berritzgård, deres sohn född på Bergenhus d: 6 martii a:o 1583 och dödde på Lillöö d: 29 maii a:o 1652. Gud gifve honom etc. Job: 19. Jag weet at etc.

Margaretha Rosenkrantz, hans hustru: #

Här hviler erlig och välbiurdige nu sal. Fru Margaretha Rosenkrantz hr Hindrick Hvitfeldtz till Lillöö, som var erlig och välbyrdige man Axel Rosenkrantz till Glimminge och fru Metta Grubbe till Högested deres dotter, som var född på Glimming A:o 1593 d: 14 sept:, och kallade Gud henne frå denna världenes elendighet i Kiöpenhamn d: 21 octob: 1644. Gud gifve hende etc.

Metta Hvitfeldt, deres datter: #

Här hvilar erlig och välbiurdige sal: jungfru Metta Hvitfeldt, som var erlige och välbiurdige man hr Hindrich Hvitfeldt till Lillöö ridder och fru Margaretha Rosenkrantz deres dotter som var född på Lillöö 1617 d: 2 febr: Gud tog henne af denne bedrägeliga världen på Landscrona slott 1633 d: 5 aug: hennes siäl lefver med Gud i evig glädje och härlighet.

Jan de la Haye, hollandsk officer i dansk tjeneste: #

Här under hvilar den välädle och manhafftige Johan de La Hay kongl. Maij:tz till Dannemark och Norge vählbestälte oberst öfver dett gambla selandske regementet till footz född i Hålland i Heenflied anno 1632 effter att han hade tjent under cron Dannemark i 19 åhr blef han i Landscrone erobring d: 11 julii 1676 uti hans ålders 44 åhr: Gud gifve hannem en glädelig och ährefull uppstandelse på dommedag.

Wåhlin 1939, s. 28-31.

Gravsten #

Introduktion #

Plan over kirken, gengivet efter Wåhlin 1939, s. 29.

Tegnerne har nummereret tegningerne af gravstenene. På planen kan man se placeringen af hver enkelt sten.

Nummereringen går til 212, men der er i alt kun 163 gravsten. Det er uklart, hvad der er blevet af disse tegninger. I det følgende lægges gravstenene op i nummerorden.

Det er tydeligt, at tegnerne ikke har været fortrolige med dansk, idet der har indsneget sig mange svedismer i afskrifterne. Jeg har undladt at gøre opmærksom på dette, da enhver selv kan se det. Sproglige fejl i afskriften af latinske tekster afslører, at tegnerne heller ikke har været fortrolige med latin.

Gravstenene spænder over perioden 1424-1728, men hovedparten – i alt 109 sten – er fra årene 1550-1619.

Udover at være et monument over livets tilskikkelser og menneskets tro, er det store antal gravsten en oplagt kilde til flere slags oplysninger som personalhistorie, pestår, kunsthistoriske tendenser, mobilitet og Skånes overgang fra Danmark til Sverige.

Med støtte hovedsagelig hos Hans Wåhlin er der tilknyttet korte personalhistoriske oplysninger ved nogle gravsten.

Kendte pestår er årene 1563, 1576 og 1601-1602. Det kan derfor ikke undre, at dissse år har en overrepræsentation af dødsfald.

Det er de færreste gravsten, der oplyser den dødes fødested. Det sker dog alligevel på nogle sten, og det kan give et billede af mobiliteten i datiden. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er en eneste sten, hvor fødestedet er angivet til Landskrone. Nedenfor er en liste over de sten, hvor fødestedet er anført, eller hvor andre ting tyder på, at den afdøde var tilflytter / indvandrer.

• Sten 35: Mette Esbjørnsdatter, født i Tøndersø, Halland.
• Sten 72: Jens Henriksen, borger i Colling. Se også sten 209.
• Sten 84: Matthias Beyer Flensborger. Han kan selv være indflyttet fra Flensborg. Hvis ikke kommer hans far eller bedstefar derfra.
• Sten 86: Stefan Andersøn, født i Jylland.
• Sten 86: Else Kirstensdatter, Stefan Andersøns hustru, født i København.
• Sten 130: Efternavnet Aalborg viser, at han eller hans slægt stammer fra Aalborg.
• Sten 137: Hans Davidsøn, født i Skotland.
• Sten 137: Margrete Hans Wass Daatter, født i Trelleborg.
• Sten 144: Stenens tyske tekst antyder afdødes rødder.
• Sten 165: Christen Pedersøn, født i Rubjerg, Vennebjerg herred, Vendsyssel.
• Sten 166: Peder Michelsøn, borger i Køge, har bekostet stenen over sine forældre.
• Sten 181: Henrich Hansøn af Rostock.
• Sten 190: Rutger von Etto kom formodentlig fra Tyskland, da sproget på stenen er tysk.
• Sten 193: Michel Cys, født i Magdeburg.
• Sten 210: Christen C.S. Ebeltoft. Han eller slægten stammer fra Ebeltoft.

I årene efter 1658 kan man iagttage, hvordan det svenske sprog langsomt fortrænger dansk, ligesom der forekommer begravelser af svenske embedsmænd og militærfolk. Et enkelt eksempel er sten 29: Joakim Barohn, død 1710, intendenturofficer ved Landskrona fæstning.

Nogle sten skiller sig ud på forskellig måde. Her nævnes nogle få eksempler.

• Sten 8: Munken Rikard, død 1424, kirkens ældste gravsten. Kirken dateres ud fra denne sten.
• Sten 11: Præsten Jakob Joensøn blev skilt fra sin første kone i 1570’erne, da hun var ham utro med biskoppen. Stenen indeholder en kærlig beskrivelse af hans anden kone, da hun døde i en alder af 36 år.
• Sten 110: Regnes af C.A. Jensen for den smukkeste af kartouchetypen.
• Sten 156: Romansk gravsten.
• Sten 159: Romansk gravsten.

Chr. Axel Jensen har i sit mammutværk Danske adelige gravsten analyseret en del af stenene. Jeg har tilføjet en litteraturhenvisning til alle de sten, han omtaler, og tilføjet hans kommentarer, hvor de tilføjer noget nyt i forhold til Wåhlins beskrivelse.

Både Wåhlin og Jensen mener, at kvantiteten overgår kvaliteten. Ingen af de store stenmestre er repræsenterede. Det er snarere lokale stenhuggeres værk. Jensen fremhæver dog de mange kartoucher, som er karakteriske for renæssancen, for deres sikre form. Det samme gælder mange af de skjolde, der indrammer bomærker.

Wåhlin 1939, s. 27-28.
Jensen 1951-1953, bd. 1, sæ 232-233, 239, 242.
nc

1 – En skrædder #

Hic jacet sepultus sartor qui fuit tutor ab anno mcdlviii cvivs anima … mcccclxxxix. (Her ligger begravet skrædderen, som var kirkeværge fra år 1458, hvis sjæl … 1489.)

Wåhlin 1939, s. 92.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 162.

2 – Vilhelm Bentsen #

Gravsten over præsten Vilhelm Bentsen, død 1458. Den lå ved alterbordets sydside. Teksten står i et bånd langs stenens sider. I midten er der en nadverkalk og et stykke alterbrød som tegn på, at den afdøde var præst.

Anno Salutis Christianæ mcdlviii svndagen vor sancte antonius dagen do starb her villem benssen dem got gnedich sy.

Teksten er plattysk og lyder i oversættelse: ”I den kristne frelses år 1458 søndag før den hellige Antonius dag, døde Hr. Vilhelm Bentsen, hvem Gud være nådig.”

Vilhelm Bentsen nævnes ikke andre steder, og det er uklart, om han var præst her eller et andet sted.

Wåhlin 1939, s. 88.

3 – Jakob Heytken #

Gravsten uden årstal fra samme periode som Hans van dem Radens sten.

desse sten hørt iacob heytken to. (Denne sten tilhører Jakob Heytken.)

Wåhlin 1939, s. 94.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 163.

4 – Bertel Schoneweder #

Bertel Schoneweder, død 1438, og borgmester og høvedsmandi Landskrone, og Vilhelm, død 1438, præst. Stenen har to tekster i to bånd langs randen, den inderste dog kun på tre sider. I hjørnerne er evangelistsymbolerne indsat i ringe. Midt i stenen er et våbenskjold. Da det er anbragt asymmetrisk, kan det tyde på, at det har været der, inden tekst nummer to blev tilføjet.

Anno domini mcdxxxviii feria u post festum sancti michaelis bert oldus schoneweder capitaneus et proconsul landeskronensis.

Eodem anno feria v post festum sancti andree [obiit] wilhelmus ecclesie pastor obiit.¬ – ”År 1438, torsdagen efter den hellige Mikaels dag, (døde) Bertel Schoneweder, høvedsmand og borgmester i Landskrone. Samme år, torsdagen efter den hellige Andreas dag, døde Vilhelm, kirkens præst.)

Bertel Schoneweder, som sikkert var lavtysk af fødsel, nævnes i et dokument fra 1410 som vidne. 1420 nævnes han som borger i Landskrone og igen i 1435. Han er sikkert først blevet borgmester få år før sin død.

Præsten Vilhelm er ellers ukendt.

Cawallin 1856, s. 269.
Wåhlin 1939, s. 90.

5 – Gert Grabow #

Gert Grabow, borgmester i Landskrone, død 1474.

Teksten er anbragt langs stenens rand med evangelistsymbolerne i hjørnerne. Skjoldet med bomærke midt på stenen er fra 1500-tallet.

Anno domini mcdixxliii feria vi ante festum sancti Georgi martiris obiit Gerardus Grabou proconsul landskronensis. (År 1474, fredagen før den hellige Martyr Georgs dag, døde Gert Grabow, borgmester i Landskrone.)

Gert Grabow blev omtalt som borgmester første gang 1460.

Wåhlin 1939, s. 92.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 161.

6 – Hans van dem Raden #

Senmiddelalderlig gravsten med den afdødes navn, Hans van dem Raden. Ellers er der ingen oplysninger. Bogstaver og bomærke daterer den til slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.

Wåhlin 1939, s. 94.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 163.

7 – Ukendt #

Gravsten over ukendt person. Skjold med bomærke fra tiden omkring 1500.

Wåhlin 1939, s. 94.

8 – Munken Rikard #

Sten over munken Rikard, død 1424. Teksten står i en ramme langs kanten med evangelistsymboler indsat i ottekanter i hjørnerne. Bomærket i et skjold midt på stenen er fra 1500-tallet, hvor stenen er blevet genanvendt til en ny begravelse. Den lå ind mod alterbordets nordside.

Anno domini mcdxxiv feria tercia post beati marci festvm diem obiit monacvs ricardus orate pro me. (År 1424, tirsdag efter den salige Markus festdag, døde munken Rikard. Bed for mig.)

Denne gravsten, som er kirkens ældste, anvendes til datering af kirken. Se om kirkens historie øverst på siden.

Wåhlin 1939, s. 88.

9 – Mads Nielsen #

Gravsten over Mads Nielsen, rådmand og borgmester i Landskrone, samt hans hustruer Anne Aagesdatter, død 1656, og Karine Andersdatter.

Herunder hwiler Ærbar Walvis och Fornahme man sal Mats Nilsøn Braed fordom ofverformyndere Raadman Borgmester och Præsident her vdi Landscrone paa 32 Aars tid som efter christelig ekteskab med sin hederlige og dydige husfrue Anna Aagisdotter paa 27 aar og Karin Dandersdatter paa 8 aahr d. 27. octobris Ao. 1664 vdy sit alders 61 aar dødde och forwenter en frydefull opstandelse.

Vedrørende Anne Aagesdatter, se epitafiet over Villum Patersøn.

Wåhlin 1939, s. 152.

10 – David Pedersen Lesler #

Gravsten over David Pedersøn Lesler, død 1661, rådmand og tolder i Landskrone, hans hustru Kirstine Bjørnsdatter og hendes anden mand Natanael Dederling.

Herunder hviler erlig wis oc welforstandig mand sal. David Pedersøn Lesler Fordo Toldere oc Raadmand i Landscrone lefde i ægteskab med sin kere efterladte hustru Kirstine Biørnsdatter i 10 aahr udi hwilke Gud dem welsignet med en Doter dødde d. 24 iuni 1661 i sit alders 42 aar oc hafver denne sal. Mand Natanael Dederling denne sa. Mand sig sielf deris hustru och deris andre arfvinge til en evig ihvgkommelse. Denne sten ladit bekost Ao. 1663 den 24. april.

Wåhlin 1939, s. 152.

11 – Jakob Joensøns hustruer #

Gravsten over sognepræst Jakob Joensøns to hustruer Inger Pedersdatter, død 1585, og Karine Mikkelsdatter, død 1635.

Indskrift I langs randen og i det øverste felt:

Desideratissimæ conivgi ingeræ petri filiæ qvæ oboit decimo qvarto octobris anno 1585 ætatis svæ 36 iacobvs ionæ filivs lvgens posvit.
Exvvias engera tvas dvlcissima conivx hoc moerens posvit vir tvvs ecce solo vixisti mecvm fasto ter qvatvor annos qveis septem dederas pignora conivgio sed te dira lves lve grassata peremit post septem vitæ lvstra permia tvæ te tamen æternæ vitæ mea vita videbo participem tecum perpetva lvce… Oversættelse: Til en inderligt savnet ægtehustru Inger Pedersdatter, som døde den 14. oktober 1585 i sin alders 36. år, lagde Jakob Jonssøn sørgende [denne sten]. – Din sørgende mand, som nu er enlig, nedlagde her det støvets skrud, som du har aflagt, Inger, skønneske ægtehustru. Du levede med mig ærligt i tre gange fire år, hvor du skænkede din ægtemand syv panter på din kærlighed. Men da pesten hærgede, rykkede den grumme sygdom dig bort efter syv gange fem år af dit liv. Men i det evige liv skal jeg gense dig, mit liv, og i det evige lys dele med dig…

Indskrift II:

Här ligger begrawen erlig dygdig oc gudfryctig qvinde Karine Michelsdatter, som war barnefödd här i Landscrone Ao. 1652 (sic) är hun salig hädensofved vdi herren Ao 1635. d. 23. ianvarii. Hindis aalder war 83 ahr. Gvd gifwe hinde med alle Gvds börn en glädelig opstandelse. Amen.

Jakob Joensøn skal være blevet sognepræst i Landskrone i 1563. Han deltog i bispevalget 1578 og omtales som provst i Rønnebjerg herred 1584 og 1599. 1596 kunne han ikke bestride sit embede alene og ville på egen bekostning antage en kapellan.

Jakob Joensøns første kone, som ikke omtales på stenen, var ham utro med selveste biskoppen, Tyge Asmundsøn. Det førte til at de blev skilt, som det fremgår af et brev fra kancelliet dateret Frederiksborg, den 10. april 1572:

”Til Jørgen Marsuin. Da Hr. Jacop, Sognepræst i Landzkronne, har berettet, at der er Strid mellem ham og hans Hustru, fordi hun efter sin egen Bekendelse ikke har skikket sig imod ham, som hun burde, skal han enten fængsle Hr. Jacobs Hustru eller tage Borgen for hende paa, at hun vil bilve til Stede, indtil der er gaaet Dom i Sagen. Kongen har, da hun har tilstaaet, at M. Thyge Asmundssen, Superintendent i Lunde Stift, har beligget hende, befalet de højlærde i Kiøpnehafn at stævne M. Thyge og Hr. Jacop og hende for sig og dømme dem imellem, hvorfor Jørgen Marsuin skal møde personlig med Hr. Jacops Hustru den Dag, da Sagen skal forhøres, og paase, at ingen af Parterne lider Uret. Endvidere skal han befale Byfogden og andre i Landzkronne, der skulle vide noget om Kvindens Bekendelse og andet den Sag vedrørende, at møde til samme Tid for at vidne.” Kancelliets Brevbøger 1571-1575, s. 121.

Den 12. juni samme år skrev kancelliet: ”Gavebrev til Hr. Jacob, Sognepræst i Landzkrone, paa alt det Gods, som kan tilfalde Kronen efter hans Hustru, der selv har bekendt sig skyldig i Hor.”

Samme dag skriver kancelliet til kapitlet i Lunde Domkirke: ”Da de Raader og gode Mænd samt de højlærde, der Ifølge Kongens Befaling have dømt i Sagen mellem M. Thyge Asmundssen, Superintendent i Lunde Stift, og Sognepræsten i Landzkronne Hr. Jacops Hustru, der for Kapitlet har sigtet M. Thyge for at have bedrevet Hor med hende, efter Dommens Afsigelse har indsat Sagen om Hr. Jacobs pg hans Hustrus Skilsmisse til Kapitlets Dom, skal Kapitlet med det første stævne dem for sig, overveje Sagen nøje, og da det ikke vil passe sig, at Hr. Jacop, der skal blive i sit Embede, skal beholde en Kvinde, som selv har bekendt sig skyldig i Hor, og man nok kan tænke, hvilket Samliv der vil blive mellem dem, hvis de igen skulle tvinges sammen, og siden dømme deri og hjælpe Hr. Jacop saa meget, som Ret er.” Kancelliets Brevbøger 1571-1575, s. 139-140.

Cawallin 1854, s. 23ff.
Cawallin 1856, s. 269f.
Wåhlin 1939, 126.

12 – Niels Povlsen #

Gravsten over Niels Povlsen, død 1563, sognepræst i Landskrone, hans hustru Anne Kristensdatter, død 1575, samt deres sønner Kristen Nielssøn, død 1567, og Laurids Nielssøn, død 1568.

Stenen lå i koret midt for alteret nedenfor trinnet op til pladsen foran alterbordet. På bueslagene står der:

Ornatissimo Viro Domino magistro Nicolao Paulo verbi dei Coroniæ ministro fidelissimo Chapituli lundensis Canonico filiisque suis Domino Christierno Nicolao et Laurentio Nicolao.

For den ærværdige mand, herr magister Niels Povlsøn, Guds ords tro tjener i Landskrone, kanik i kapitlet i Lund, og hans sønner herr Kristen Nielssøn og Lavrids Nielssøn.

I sokkelfeltet står der i oversættelse fra latin:

I dette sand gemmes faderens og moderens to sønner; den grav som er rummelig nok til tre legemer. Den første såede gerne den sande tros fromme lære, en sæd, som forbliver og lyder lifligt for Landskrone. Gennem de andre kom den første til stor hæder … (medens den yngre vandt) hæder i sine første studier … Berøvet sine fromme børn og enke efter sin kære ægtefælle, nedlagde den sørgende moder og hustru dette mindesmærke. – År 1563 efter Ordet blev kød døde herr magister Niels, en god hyrde for denne kirke, berømt for sin fromhed, retskaffenhed og venlighed, hvis støv hviler her ved siden af hans dydige hustru Anne Kristensdatter og to sønner. Hun forlod dette liv år 1575; den ældste af de to, Herr Kristen Nielssøn, Guds ords tjener, overfor alle en renhjertet mand, hensov år 1567; den yngste, Laurids Nielssøn, student år 1568.

I stenens venstre buefelt står manden og hustruen. I det højre felt ses de to sønner.

Niels Povlsen var sognepræst her 1546, da Mogens Madsen (siden biskop i Lund) blev skolerektor. 1560 deltog han i bispevalget i Lund. 2. maj 1562 fik han kongens brev på det første præbende, som blev ledigt ved Lund domkirke.

Cawallin 1856, s. 269.
Otterstedt 1929, s. 103.
Wåhlin 1939, s. 114.

13 – Kristen Kristensen #

Gravsten over Kristen Kristensen, født 4. februar 1555, død 28. april 1625, kapellan ved kirken og sognepræst i Vadensø og Ørrie, samt hans hustruer Karine Knudsdatter, død 1602, og Karine Mikkelsdatter. Desuden en påbegyndt indskrift for Nils Jacobsøn født i Malmø 1582.

Sub hoc monumento qviescit vir reverendvs Christianus Christiani filius olim symmista in hac ecclesia coroniensi et pastor ecclesiarum qvæ sunt in Vadensiø et Øria qvi pie vitæ suæ termininum finivit Ao. D. 1625. Die 28. apr. Ætatis agens annum 70. Natus enim est 1555, die 4:ta februarii.

Cum duabus suis vxoribus Catharina Canvti qvæ obiit anno 1602. D. 12. Aprilis ætatis suæ 68. Et Catharina Michaelis qvæ in Christo obdormuit anno 16.. die .. ætatis …

Oversættelse: Under denne sten hviler den ærværdige mand Kristen Kristensøn, fordum medtjener i denne kirke i Landskrone og præst ved de kirker som er i Vadensø og Ørrie, som fromt slutted sit liv den 28. april 1625 i hans alders 70 år, thi han var født den 4. februar 1555. Med sine to hustruer Karine Knudsdatter, som døde den 12. april 1602 i sin alders 68 år og Karine Mikkelsdatter, som hensov i Kristus den … 16… i sin alders … år.

Caro qviescit in spe. Ps. 16. (Ps. 16,9).
Animæ in manu dei. Sap. 3. (Visd. 3,1).

I randen står der:

Ego sum resurrectio et vita qvi credit in me etiam si mortvvs fverit vivet et omnis qvi vivit et credit in me non morietvr in æternvm. Ioh. XI. (Joh. 11,25-26: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.”)

I den øverste rand er der tilføjet:

Nils Iacobsøn fødd i Malmø Ao 1582.

Måske har han giftet sig med enken Karine Mikkelsdatter og på den måde kommet i besiddelse af stenen.

Cawallin 1856, s. 288.
Wåhlin 1939, s. 144.

14 – Morten Lebuch #

Gravsten over Morten Lebuch, død 1588, borgmester i Landskrone.

Her ligger begrafuen erlig oc welforstandige mand Morten Lebuch som war borgmester i Landscrone i 11 aahr oc skickede sig i samme sit embede Christelig oc wel, huilken i gudsfrycten oc hans navns paakaldelse blef ved døden af denne verden kalled i sit aalders aahr 67 anno 1588 den 25. januarii. Gud give hannem en gledelig opstandelse.

Langs kanten står der:

Ieg wed at min forlossere lefuer oc han skall paa det sidste opwecke mig af iordene oc ieg skal siden med thenne min hud omklädd warda (?), oc skal i mit köd se gud. Iob 19.

Wåhlin 1939, s. 128.

15 – Niels Jensen #

Randskrift med relieffraktur:

Anno Domini 1565 den 10.sept. hedensofvede udi Herren erlig mand niels jenssøn oc ligger her begrauven med sin kiere hustru lusse gudmnns datter, som døde den 3. febr. 1525. lusse er Lucie. I kartouchen øverst på stenen er der to indskrifter:

jeg glaeder mig i herren oc min siel er glad i min gud.

Denne sten oc sted er ærfuelig tilfalden olvf gvdmvnssøn raadman i landcrone 1655. D. 26. ivnii.

Initialerne i skjoldet med bomærket, N T, er muligvis en fejllæsning. Der kan have stået N I for Niels Jensen. Ved siden af bomærkeskjoldet et memento mori barn siddende på en tom kartouche.

Wåhlin 1939, s. 110.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

16 – Gudmund Pedersen #

Gravsten over Gudmund Pedersen, død 1555, og hans (måske?) oldebarn Oluf Gudmundsøn, død 1664, rådmand i Landskrone.

I randen med reliefversaler, indskrift I:

Hær ligger begrafven Gudmund Persson Bo(r)gmester som døde torsdagen nestefter påske Ao. 1555…

Indskrift II:

Denne sten oc sted er erwelig tilfallen Oluf Gudmunsön raadmand i Landscrone Ao. 1655 d. 26.. Iunii.

Indskrift III:

Herunder hviler ærbar og welforstandige mand Olvf Gudmunsøn fordum raadmand i Landscrone som sal. hensofvede i Herren 1664 d. 20. februar i sit alders 66. aar. Gud forlene hannem med alle utvalde en ærefuld opstandelse.

Bomærkeskjold og hjørnecirkler med evangelistsymboler.

Wåhlin 1939, s. 100.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230.

17 – Anders Simonsen #

Gravsten over Anders Simonsen, død 1564, borgmester i Landskrone.

Randskrift med fordybet fraktur:

Her ligger begrafven erlige oc forstandie mand aners S… som var borgmester i Landscrone oc hedensouede i Herren den 16. marci anno 1564. huis siel gud bevare amen.

I midterfeltet under palmetten står Ps. 34,13-16:

Hvem som vil lefve oc se gode dage han skal stille sin tunge at hun taler intet ont oc sine leber at de ikke besvige han skal vende sig fraa ont oc giøre got. Han skall søge fred og efter/følge hannem. Thi ad Herrens … se til de rettferdige.

Kun første bogstav af efternavnet kan ses, men det menes som nævnt at være Anders Simonsen, der var borgmester.

Evangelistsymboler i hjørnecirklerne.

Wåhlin 1939, s. 110.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

18 – Niels Jørgensen #

Gravsten over Niels Jørgensen, død 1648, borgmester og tolder i Landskrone, og for hans tredje hustru Anne Jespersdatter.

Herunder hviler sig ærlig velakted oc velforstandige mand Nils Jørgensen Kongl. Mats. Tollere oc Borgmester her i Landskrone som døde d. 16. Martii 1648 samt hans kiere hustru erlig oc dyderig oc gudfryctig matrone Anne Iespersdaatter som døde d. … Ao. … De lefvede kierlige til sammen i ekteskab i 7 aar. Gud gifve dennem en froideful opstandelse.
Denne sten hafver Nils Jørgensen med sin hustru Anna Iespersdatter ladit bekos/te.

Langs randen:

Herre wis mig din rette vei at ieg maatte bevare hannem intil min end oc vorde salig.

Wåhlin 1939, s. 150.

20 – David Olsen #

Gravsten over David Olsen, død 1563, og hans hustru Bodil Mikkelsdatter, død 1595, samt for Ingefred Poulsdatter, død 1677, enke efter Oluf Gudmundsen.

Stenen har tre indskrifter. Indskrift I:

Anno Domini 1563 den 18. Novembris døde Erlig Mand David Ohlsøn oc ligger begrafven med sin kære hustru Boël Micheldaater, som døde Anno 1595, d. 26. Januar.

Indskrift II:

Denne sten oc sted er arfvelig tillfalden Oluf Gudmunsøn Raadman i Landscrone 1655, d. 26. Iunii.

Indskrift III:

Med sin k. hustru Ingefred Povlsdaatter som døde d. 23. febr. Aar 1677 Gud Allmegtigste forlene henne en ærefuld opstandelse.

Stenen er beslægtet med sten 110.

Wåhlin 1939, s. 106.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

21 – Oluf Truedsen #

Gravsten over Oluf Truedsen, død 1612, og hans hustru Kristense.

Her ligger begrafven erlig mand Ole Truedsøn med dess erlige qvinde Christense som lefde tilsammens i 26 aar oc aflede sammen 7 børn som oc hensofvede i Herren d. 19. decemb. Ao. 1612 Hans aalder 66 aahr.

Denne sten oc sted tilhører sal. Ole Truedsens børn oc arfvinger.

Langs randen:

Ieg ved at min førlossere lefver oc han skall paa det siste opväcke mig af iorden oc ieg skal siden i mit kiød se Gvd. Iob XIX. Cap.

Wåhlin 1939, s. 136.

22 – Hans Hansen Beste #

Gravsten over Hans Hansen Beste, død 1577, kongelig mestersmed på Jernværk.

I buen:

Herre! Lad nu din tjener fare i fred. Luc. 2.

I midterfeltet:

Her ligger begrafven erlig oc welakted mand Hans Hanssøn Beste kongelig majestæts Mester smed paa jernverk, som var gudfryctig oc from i lefned oc omgengelse, oc hankalledes af Herren anno 1577 søndagen efter Dionyii dag. Hans siel Gud bevare.

Hans Hansen havde kongens tilladelse til at drive ”Jernhytten i Skonne”, som lå i Øster Lyngby sogn, og som var ejet af kronen. Faderen havde drevet den før ham.

Wåhlin 1939, s. 118.

25 – Albrekt Bentsen #

Gravsten over Albrekt Bentsen og hans hustru, fra 1500-tallet.

Af randskriften med relieffraktur er kun gengivet:

albricht beinsen med sin …

Med latinske bogstaver står der på plattysk:

Ist God mit vns vol kan vere vider vns.

De to figurer, mand og hustru, står under en kølbue. I hjørnerne cirkler med evangelistsymboler.

Stenen er formodentlig udført af samme hånd som sten 93.

Wåhlin 1939, s. 96.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230.

26 – Lavrids Bang #

Gravsten over Laurids Bang, rådmand i Landskrone, anden halvdel af 1500-tallet.

Her ligger begrafven salige Lavris Baang som var raadmand her udi Landskrone oc døde i Herren d. 18. dag ianuari anno domini … Hvis siel Gud bevare.

Randskrift med versaler. Hjørnecirkler. Bomærkeskjold i midtfelt.

Wåhlin 1939, s. 106.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

27 – Hans Mogensen #

Her er begravit sal. Hans Mogensen som døde 1599 d. 19. febr. udi sit 79. aar med sin k. hustru Karine Nielsdaatter som 1625 udi sit 79 aahr.

Wåhlin 1939, s. 144.

28 – Eva N N #

Gravsten over Eva N N, som døde 1576 i en alder af 15 år.

I buen står der:

Denne verden er farlig at gennemgå der blifuer hos gud gledie at faa.

Sokkelfeltet:

Jeg Eva er afled af fader … af Kirstine min moder kiere. oc kort efter paa mit siette aahr min moder ieg monne ombäre. ieg lefde derefter paa mit 12. aahr: faa vare min sorrig og møde. tha safnedis min fader oc ladis paa baar ieg visserlig med hannem döde. mit lif fik ende paa mit 15. åhr hos gud ther er nu min glæde. Tha blef jeg oc … 1576.

Wåhlin 1939, s. 116.

29 – Joakim Barohn #

Gravsten over Joakim Barohn, død 1710, intendenturofficer ved Landskrona fæstning.

Här vnder hvilar kongl. Maiits trotienare fordom ränte oc proviantmästare här vid Landscrona fästning, nv hos Gvd salig Ioachim Barohn som dödde åhr 1710 den 3. febrvarii. Gvd frögde siälen.

Wåhlin 1939, s. 156.

31 – Rasmus Henningsen #

Gravsten over Rasmus Henningsøn, død 1543, borgmester i Landskrone.

Skjoldet med bomærket tilhører den ældste indskrift fra 1543:

Her ligger begrafven Rasmvs Henningsen hves siel Gvd naade.

I den yngre indskrift står der:

Her ligger Rasmus Henningssøn fordum borgmester her udi Landscrone. och nu tilkommer denne leyersted Rasmus Paulssøn och sin hustru Marne Frantsdaatter och deris arfvinger.

Rasmus Henningsøn var borgmester i 1515. Se indskriften på våbenhuset.

Wåhlin 1939, s. 98.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 200.

32 – Anne Lavridsdatter #

Gravsten over Anne Lauridsdatter, formodentlig død 1558.

Her ligger begrafuit erlig och gudfrychtig quinde anne laurits daatter pa … som udi herren … 1558.

Figuren står i en arkade med bomærkeskjold. I sviklerne en ørn og en engel. Teksten er i fraktur.

Wåhlin 1939, s. 102.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

33 – Christine Rasmusdatter #

Her ligger begrafven sal. Christine Rasmusdaatter hves siel Gud hafver Anno Sancti Olai dag.

Dødsåret mangler, men datoen er den 29. juli. Nederst ses et Kristusmonogram læst bagfra.

Wåhlin 1939, s. 110.

35 – Mette Esbjørnsdatter #

Gravsten over Mette Esbjørnsdatter, død 1635, hustru til Knud Povslsen, brygger.

Her ligger begrafven erlig och Gudfryktig qvinde salig Mette Esbjørnsdaatter barnfød i Tøndersiø i Halland som war erlig och velakted mand Knud Polsøns Brøgers hustru oc døde den 16. Ianuarii Anno 1635. Hendis ganske aalder 47 aahr. Gud gifve hende en æreful och gledelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 146.

36 – Ukendt #

Gravsten over ukendt person, død 1579.

Anno domini 1579 then 14 decembris hedensovfnede … Gvd … andre … hafver … leved med …

Wåhlin 1939, s. 118.

37 – Anders Kristiansson Rander #

Gravsten over købmand Anders Christianson Rander och hans hustrur Metta Jonsdotter Bræd, død 1704, og Anna Nilsdotter Gram.

Øverste felt:

Here, iag är tin tienare tin tienarinnos son du tafver sitit sönder mit band. Ps. 116,16.

Det midterste felt:

Iag skal mätta honom med långt lif och skall betee honom mina salighet psalmen 91 versen 16 textus.

Nederste felt:

Denna sten hafver kiop och handelsmannen Anders Christianson Rander för sig sin förra hvstrv sal. Metta Ionsdotter Bræd som död 1704. d. 31 avg. och sin andra hvstrv Anna Nilsdotter Gram kiopt och förfärdiga latit 1712.

Langs kanterne:

Stat still min wandringsman betänk tin dödelighet lef som en christen försann då bliver dig frögd i evighet som Gvd i himmelen beredd.

Wåhlin 1939, s. 156.

38 – Kjell Kristiansson #

Gravsten over Kjell Kristiansson, død 1721.

Det runde felt midt på:

Här hvilar en rät handelsman sal. Kiell Christianson som döde d. 15. nov. 1721 I sit ålders 66 år. Han handlade rät med Gvd och öfverheten i 29 år. Han handlade rät med sin kiära hvstrv Ingri Sörensdoter Bred med sina kiära barn vänner grannar och arme, altid efter Gvds ord, ty har han nv vvnnit til siälen lifsens krona.

I de øvrige felter står der:

Psalm 57 v. 11: Min skiold är min Gvd hvilken the renhiertade känner.
Job. 16, v. 19: Mit vitne är i himmelen oc then mig känner är i högdene.
Här fångne äro wi / derfrån fängelse fri.
Si iag kommer snarlig.
Kom Iesu, kom snart.
Här möda och oro / där hvila och roo.

Langs kanterne:

The som planterade äro i Herrans hvs de skola i vår Gvds går dom grönskas och om the än gamla var da skola the likväl blomstras. Psalm 92, v. 14.

Wåhlin 1939, s. 156.

39 – Vilhelm Fordt #

Gravsten over Vilhelm Fordt, hans hustru Marne Henriksdatter og deres søn Sander, død 1602.

Her ligger begrafven erlig och velacted mand Wilhelm Fordt borger udi Landscrone som døde d. … Ao. 16.. med sin kiere hustru Marine Hinrichs Dotter som døde 16.. d. … desligest deris kiere søn vid nampn Sander Wilhelmssen, som døde Anno 1602 paa Ste Michaelis dag. Gud gifve dennem alle en gledelig opstandelse paa den yderste dommedagen.

Langs kanten Joh. 3,16 og Rom. 14,8:

Så elskede Gvd verden at han hafver vdgifvet sin ende søn at hvilken som tror paa hannem skall icke førgåas utan hafve et evinnerligit lif. Ioh. I det 3. cap. Ehvad wi lefve eller dø saa høre vi hammem till.

Wåhlin 1939, s. 132.

40 – Anders Ibsen #

Gravsten over Anders Ibsen, død 1602, og hans hustru Anne, død 1592.

Anno 1592 d. 15. ivlii hedensofvede i Herren erlig oc gudfryctig qvinde Anne Anders Ipsens hvis siel Gud hafver med hendis børn saa smaa 5 monne de väre som skal med hende opstaa paa den yderste domedag.

Under denne sten hviler en arm synder sine ben. Han navn Anders Ipsøn oc hans alder 67 aar monde være Gud gifve hannem den evige ære at han med Guds børn kan opstaa oc siden i Himmeriget gaa. Døde den 7. febr. Ao. 1602.

Wåhlin 1939, s. 126.

41 – Anders Nielsen #

Gravsten over Anders Nielsen, død 1598, og hans hustru Sidsel Olufdsatter, død 1609.

Her ligger begrafven erlig man Anders Nilsøn, som hedensofnede i Herren Ao. 98 paa Alle Heliges Dag med sin kiere hustru Citze Olufsdaatter, som lefde med hver anden christeligen i 32 aar och er hon hensofned i en rett tro. Anno 1609.

Wåhlin 1939, s. 130.

42 – Anne Hafventopvis #

Gravsten over Anne Hafventopvis, død 1586, med sine to mænd og 9 børn samt over Bent Nielssøn, død 1602, med hustru og 10 børn.

Anno 86, d. 14. avg. afsofnede udi Herren erlige oc gudfryctige qvinde Anne Hafventopvis, oc ligger her begrafven med baade sine husbønder oc 9 deris børn hvis siele Gud hafver.

Det nederste felt:

Anno 1602 d. 26. sept. hedensofvede udi Herren erlige oc gudfryctige mand Bernt Nilsøn oc ligger her begrafven med sin erlige och Gudfryctige hustru Catrine Hans Daatter … … med deris 10 diglige børn V drenge oc V piger Gud gif dennem en glad opstandelse.

Langs kanterne:

Dette er det evige lif at de kiende dig alene oc den dv sänd hafver Iesvm Christvm. Ioh. 1. det 17. cap.

Wåhlin 1939, s. 124.

43 – Søren Andersen #

Gravsten over Søren Andersen, død 1596, og hans hustru og barn.

Her ligger begrafven ärlig man Søfren Anderssøn som hedensofnede i Herren Ao. 96. d. 29. avgust i sit aalders … aar med sin … … Ao. 96 d. 8 sept. med deris 5 børn … en gledelig opstandelse.

Initialer og årstal mellem personerne stammer fra en senere begravelse.

Wåhlin 1939, s. 128.

44 – Christen Nielsen #

Gravsten over Christen Nielsøn, død 1611, guldsmed, og hans hustru Gertrud Kristensdatter.

Her ligger begrafven erlig mand Christen Nilssøn, guldsmed, borger i Landscreone som lefde med sin hustru erlig oc gudfryctig qvinde Gertre Christensdaatter i det hellige ektenskabet i 19 aar oc aflede tillsammen 8 børn 3 drenge oc 5 piger og døde aar 1611 nytaars dag. Hans aalder var 64 aar. Gud gifve hannem en gledelig opstandelse.

Langs kanten:

Jeg ved at min frelsere lefver oc han skall opvecke mig paa yderste dag oc ieg skall i mit kiød se Gvd. Iob. 19. cap. (Job 19,25-26).

Bomærke, initialer HL S og årstallet 1615 stammer fra en senere anvendelse af stenen – måske en senere ægtefælle til enken.

Wåhlin 1939, s. 136.

45 – Tre små børn #

Gravsten over tre små børn fra anden halvdel af 1500-tallet.

Indskriften har været helt ulæselig.

Wåhlin 1939, s. 104.

46 – Peder Ottosøn #

Randskrift med fraktur:

Her ligge begrafuet Otto Ki…s unge søn Peder, som døde d. 6. augusti 1570.

Wåhlin 1939, s. 116.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

47 – Børge Hansen #

Gravsten over Børge Hansen og hans hustruer Anne Bentsdatter, død 1657, og Anne Andersdatter, død 1674.

Herunder ligger begrafven erlig oc velakted mand Børie Hansøn fordom borgere oc handelsmand her i Landscrone som døde d. 24. apr. i sit alders 57. aar med kiære hustru erlig dydig oc gudfryctig qvinde Anna Bentsdotter som døde 1657 d. 25. febr. udi hendes aalders aar 63. Gud gifve dennem glad opstandelse.

Sammeldes ligger begrafven hans anden hustru erlig och gudfryctige matrone Anna Anders Dotter som døde anno 1674 d. 6. maii, hennes alder 53 aar.

Langs kanterne:

Lad mig se gläde oc fryd at de ben som dv krossed hafver maa fryde sig. Psalmen 51 vers n. 10.

Wåhlin 1939, s. 152.

49 – Povl Jensen #

Gravsten over Povl Jensen, død 1616.

Her ligger begrafven erlig och velakted mand Povel Ienssen borger i Landscrone, som døde d. 19. iulii anno 1616. Hans alders aar 60. Gud gifve hannem en glædelig opstandelse. Denne sten hafver Tyre Svens Daatter bekosted oc hører hende oc hendis arfvinger til.

Wåhlin 1939, s. 140.

50 – Ukendt #

Gravsten over ukendt.

Wåhlin 1939, s. 120.

51 – Albreckt Markussen #

Gravsten over Albreckt Markussen, død 1661, bager, hans hustru Margrete Hansdatter, død 1671, og hendes anden mand Hans Pedersen, død 1677, hospitalforstander.

Herunder ligger begrafven erlig och velakted mand Albreckt Marcussøn Bager, fordum borger her i staden, som døde aar 1661, d. 5. aug.

Saa och erlige och velakted mand Hans Pederssøn, fordum borger oc hospitals forstander her i staden, som døde aar 1677 d. 3 ianuarii med begge deris kiere hustru, erlige og gudfryktige matrone Margrete Hans Daatter, som oc døde aar 1671 d. 2. october. Gud forlene dem en glædelig opstandelse paa den yderste dag.

Langs kanterne:

Tänker paa honom lige som han är død saa skal dv oc dø i går var den hos mig i morgon hos dig. Syr. 32.

Det er uklart hvor citatet stammer fra.

Wåhlin 1939, s. 152.

52 – Rasmus Jensen #

Gravsten over Rasmus Jensen, død 1583, og over Laurids Tygesen, død 1618, rådmand i Landskrone.

Anno Domini 83 kyndelmesso dag den 2. Februarii Hedensofnede udi Herren Erlig oc velacted Mand Rasmus Ienssen, som Hafver Lefued i Ekteskab Med sin Kiere Hustru Anna Peders Daatter…

Sokkelfeltet:

Her ligger begraven erlig oc velacted mand Lavrits Tygessøn borger oc raadmand her i Landscrone och døde i sin aalders 72 aahr Anno 1618 den 14. september.

Wåhlin 1939, s. 122.

53 – Anders Svendsen #

Gravsten over Anders Svendsen, død 1576.

Under denne sten liger erlig mand Anders Svenssøn som hedensof y Herren den 22. junii Anno Domini 1576.

Wåhlin 1939, s. 120.

54 – Lucie Pedersdatter #

Gravsten over Lucie Pedersdatter, død 1563.

Anno Domini 1563 d. 17. iunii hedensofvede i Herren Lusse Pedersd. hvis siel Gud hafver.

Figuren er kun skitseret. Tekst med versaler.

Wåhlin 1939, s. 114.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

56 – D… V… #

Gravsten over ukendt.

Wåhlin 1939, s. 154.

59 – Hans From #

Gravsten over Hans From, død 1572, og hans hustru Karine Didriksdatter.

Her ligger begrafuen erlige oc velakt mand Hans From, borger i landscrone som hedensofne i Herren aar 1572 … … i 47 aar … med sin kiere hustru erlige og gudfryctige qvinde Karine Didrichs Daatter erlige oc vel udi 19 aar.

Langs rammen står et citat fra Job 19,25-27:

jeg ved at min frelsere lefver, og han skall opvecke mig af iorden oc jeg skall herefter omgifvis med denne min hud och jeg skall se gud i mit kiød den samme skal see for mig och min øyen skulle vist se hannem och ingen anden. Iob. 19.

I moderne oversættelse lyder citatet således: ”Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se. Mit indre fortæres af længsel.”

Wåhlin 1939, s. 112.

60 – Oluf Jensens børn #

Gravsten over tre af Oluf Jensens børn, død 1576.

Her ligger begrafved iii af oluff jenssøns børn, jens oc hans oc eline, hvis Siele gud hafver. 1576.

Wåhlin 1939, s. 120.

64 – Giorel Kielsmids hustru #

Gravsten over Giorel Kielsmids hustru, fra anden halvdel af 1500-tallet.

Kielsmid betyder keddelsmed. Det vil sige, at han var kobbersmed.

Wåhlin 1939, s. 116.

67 – Hans Froms børn #

Gravsten over tre af Hans Froms børn, fra 1609.

Herunder denne sten ligger begrafven try af Hans Frommes børn, 2 drenge begge hede Hans oc 1 pige hede Anne, hvis siele Gud hafver. 1609.

Wåhlin 1939, s. 134.

71 – Karine Pedersen #

Gravsten over Karine Pedersen, begravet 1561.

Anno 1561 den 8 dag septembris blef her begrafven erlig qvinde Karine Persons. Gud gifue hinde en salig opstandelse. Her ligger oc hindis døttre tre de to elste heder Karine then minste heder Kirstine. Gud gifue dennem alle den euig glede.

Wåhlin 1939, s. 104.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

72 – Jens Henriksen #

Gravsten over Jens Henriksen, død 1629.

Her ligger begrafuen erlig oc welact mand Jens Hindricsøn borger udi Colling som døde den 31. martii Anno 1629.

Under skjoldet med bomærke:

Saa elskede gud werden at han gaf sin enborne søn paa det at hver oc en som troer paa hannem icke skulle forgaais uden hafwe ewinnerligt lif. Joh. 3. (Joh. 3,16).

Langs kanterne:

Jeg wed at min frelsere lefwer oc han skall herligen opwecke mig af iorden oc ieg skall herefter omgifuis med denne min hud oc ieg skal see gud i mit kiød den samme sall ieg see faar mig oc mine øien skulle wist se hannem. Iob 19. (Job 19,25-26).

Wåhlin 1939, s. 144.

73 – Villum Sørensen #

Gravsten over Villum Sørensen, død 1648, og Jakob Pedersøn Buck, død 1645, deres hustru Birgitte Andersdatter samt andre personer døde ved begyndelsen af 1700-tallet.

Herunder ligge begraven erlig dydig oc gudfryctig qvinde Birrete Andersdaater tvende forige husbonder nemlig salig Villum Sørenssøn som var borgere oc invonere her i Landscrone hensofvede 1639 d. 6. avg. udi sit 35 alders aar. Desligest salig Sten Andersøn fordom borgere oc invaanere her sammestedes som døde i Herren Anno 1648 d. 15. oktob. udi sit alders 33 aar. Gud gifve dennem en gledelig opstandelse.

Indskrift II:

Anno 1654 den 2. Martii døde erlig oc velacted mand Iacob Pedersøn Buck borgere oc invoner med førefnde sin hustru Birrete Anders Datter. Denne sten bekostede kirken till dennem oc deris arfvinger till en evig ihugkommelse.

Indskrift III:

Sammeleds är her begraven Iøns Bredes barn Niclas Brede född 9. nov. 1708, d. 16. nov. 1709 död. Margreta Maria Brede föd 1705 d. 16. febr. död 1712 d. 16. september…

Wåhlin 1939, s. 150.

74 – Margrethe Søren Nielsøns #

Gravsten over Margrethe Søren Nielsøns, død 1640.

Herunder ligger begrafven erlig dyderig oc gudfryctig qvinde Margrete Søren Nilsøns som lefde i ekteskab 22 aar – oc døde A. 1640 den 22. febr. Gud gifue hene en sal opstand. Denne sten hafver Sven Kembrisøn smed med sin hustru Kirstin Sør.dat. bek. 1654.

Forkortelsen til sidst: ”Kirstin Sørensdatter bekostet”.

Wåhlin 1939, s. 148.

75 – Anders Torsøns døtre #

Gravsten over Anders Torsøns døtre. Begge døde 1602.

Herunder ligger begraved begge Anders Torsøns døttre Marie Andersdaater oc Else Andersdatter som hensofvede i Herren d. 29. sept. oc d. 2. oct. 1602. Gud gifve dennem en gledelig opstandelse.

I kartouchen øverst står der Memento mori, Husk at du skal dø.

Wåhlin 1939, s. 132.

77 – N G #

Gravsten over N. G. Bomærke på skjold, sikkert fra anden halvdel af 1500-tallet.

Wåhlin 1939, s. 116.

78 – Bent Pedersen #

Gravsten over Bent Pedersen, død 1673, og hans enke Kirstin Olufsdatter.

Under denne sted oc sten hviler erlige oc velacted mand sal. Bent Pedersøn fordom borger oc handelsman her i staden, som døde den 15. martii 1673 udi hans alders 62 aahr oc hafver hans efterlefverske Kirstin Olufsdatter bemelte sal. mand sig self oc hendis arfvinger til ære ladit denne sten bekoste, og hafve de lefvet i ekteskab sammen i 19 aar ringere end 3 uger.

Wåhlin 1939, s. 154.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

84 – Matthias Beyer #

Gravsten over Matthias Beyer, død 1629.

Herunder ligge begrafven erlig oc velakted mand Matthias Beyer Flensborger som døde 1629 den 16. september Gud gifve hannem en gledelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 158.

85 – N N #

Gravsten over N N, død 1568, og hans hustru Gertrud Pedersdatter.

Anno 1568 den 1. dag febr. hedensofvede i herren erlig mand … oc er her begrafven med sin erlige hustru Gertrud Peders Daatter, som oc … … dag oc … … deris børn som … … Gud forlene dennem en ærefuld oc gledelig opstandelse paa Domedag.

Parret står i en dobbeltarkade med et bomærkeskjold mellem sig.

Wåhlin 1939, s. 118.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

86 – Steffen Andersen #

Gravsten over tømrer Steffen Andersøn og hans hustru Else Kristensdatter.

Herunder hviler erlig velacted mand Steffan Anderssøn Tømmermand oc borgere her i Landscrone barnfød i Jylland, som døde 16.. den … hans alders aar … med sin kiere hustru erlig oc gudfryctig qvinde Else Kirstens Daatter barnfød i Kiøbenhafn som døde 16.. den … hendis alder aar … oc aflede de i ekteskab 6 børn 4 sønner oc 2 døttre, deris siel opvecke Gud paa den yderste domedag.

Wåhlin 1939, s. 138.

87 – Lavrids Andersens søn #

Gravsten over Lavrids Andersens søn Iver, død 1576.

Her under ligger begravet … Laurits Andersøns lille søn Ifuar, som døde d. 6. jun. 1576, hvis siel Gud hafver.

Wåhlin 1939, s. 120.

88 – Jens Jespersen #

Gravsten over Jens Jespersen, død 1576.

Her ligger begrafven erlig mand Jen iespersøn som hensofvede i herren. 1576.

Wåhlin 1939, s. 120.

89 – Ambrosius Lauridsens hustru #

Gravsten over Ambrosius Lauridsens hustru Bente Hansdatter, død 1616, og over Oluf Pedersen Stolpes hustru Else Nielsdatter, død 1669.

Jeg tror Legemets opstandelse oc det evige lif.

Øverste felt:

Her ligger begrafven erlig og gudfryctige qvinde Bente Hans Daatter erlig og velactede mands Ambrosius Lavridsøns fordum welb. Anders Rings ridefoget paa Warberg Slot oc borger i Landscrone, hans kiere hustru som lef med (fejllæsning for lefved) sammen i ekteskab 30 aar welsigned af Gud med 6 sønner oc 8 døttrer oc hensofvede i Herren den 11. iulii Anno Christi 1616. Ætatis 82. Gud gifve hende med alle tro christne en glædelig oc frydefuld opstandelse.

Nederste felt:

Denne sten og sted hører mig Oluf Pedersøn Stolpe till, borger oc invoner herudi staden oc ligger herunder begrafven min hustru Else Nilsdaatter som døde Anno 1669 d. 27. febr. oc hører samme sten oc sted mig Oluf Pedersøn og min kiere hustru Dorothee Christensdatter oc voris arfvinger til. A. 1673.

Langs kanten:

Wi sofver här vnder aldeles i fred, för oss at sørge tørs i ey wed, lefve i gvdfrvctige oc fromme, maa i glædelig efter oss komme paa domsens dag. O.P.S.S.

Initialerne i skjoldene på stenens nederste hjørner kunne tyde på, at stenen senere er blevet genanvendt.

Wåhlin 1939, s. 140.

90 – Niels Raadmand #

Gravsten over Niels Raadmand og hans hustru Nils Lindsdatter, død 1617.

Her ligger begrafven erlige mand Niels Raadmand som døde anno … den … med sin kiere hustru Nils Linds Datter døde den 5 xbris Anno 1617. Gud gifve dennem en gledelig opstandelse i det evige lif.

Xbris er december.

Wåhlin 1939, s. 142.

91 – Andersen #

Gravsten over … Andersen fra anden halvdel af 1500-tallet.

Randskrift i relieffraktur.

her hafver … Andersøn blifven begrafven.

Bomærkeskjold i krans. Ligesom sten 117.

Wåhlin 1939, s. 104.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

92 – Hans Hansen #

Gravsten over Hans Hansen, død 1567.

Randskrift i relieffraktur:

Hic sepultus iacet egregius adolescens iohannes iohannis filivs huius ciuitatis incola qui ex hac uita emigravit simonis et iude die Anno domini Mdlxvii: cvius anima reqviescit in pace. (Her ligger begravet den udmærkede yngling Hans Hanssøn, indbygger i denne by, som forlod dette liv den 28. oktober 1567, hvis sjæl hviler i fred.

Midt på stenen står der:

Occupatio magna … creata et omnibus hominibus. (Mange genvordigheder … skabt og for alle mennesker.)

I buefeltet memento mori. Under teksten to engle med et bomærkeskjold og initialerne H H over en tom kartouche. Hjørnecirkler.

Wåhlin 1939, s. 108.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

93 – Jens Olufsen #

Gravsten over Jens Olufsen, færgemand i Landskrone, død 1555.

Herunder ligger begrafven Iens Olsøn som var færemand i Landskrone oc hedensofved i Herren Sancti Marci dag Anno Domini 1555 hves siel Gud hafver. Hvad som jeg monne tenke oc giore tha lader Gud altid i mit øre basune toner staar op i døde i skulle alle for dommerin møde med sorrig jeg lefvet efter gleden strefvet. – Denne hafver gifvit skibet til kirken.

Den sidste oplysning tyder på, at han har skænket et kirkeskib til kirken.

Randskrift med reliefversaler. Hjørnecirkler. Personen står på en jordhøj med bomærkeskjold og kranie med knogle.

Stenen er muligvis lavet af samme hånd som sten nr. 25.

Wåhlin 1939, s. 102.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230.

94 – N. C.søn #

Gravsten over N. C.søn og M. N.datter.

Wåhlin 1939, s. 154.

95 – Jens Olsens to hustruer #

Gravsten over Jens Olsens to hustruer N. N., død 1551, og Anne, død 1593.

På randen står der med reliefversaler:

her ligger begrafven … iens olsöns som aar … iens datter … ij … opstandelse 1551.

I kartouchen står der:

Anno 1593 den 3 martii døde erlige oc gudfryctige qvinde Anne Iens Olsøns som hafde lefved i sit ænkesæde 38 aar oc var hindis alder 84 aar hvis siel Gud hafver.

Wåhlin 1939, s. 98.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230.

96 – Else Olufsdatter #

Gravsten over Else Olufsdatter, død 1585, og Marie Jeppe Didriks, død 1587.

Her ligger begrafvit Else Olufsdaatter som døde 1585.

Og:

Her ligger begrafven erlige oc gudfryctige qvinde Marie Ieppe Didriks som døde den 28 ianuarii 1587.

Wåhlin 1939, s. 122.

98 – Peder Rasmussen #

Gravsten over Peder Rasmusøn, d. 1563, og hustru Bente Olufsdatter, død 1586.

Her ligger begrafven erlig mand Peder Rasmusøn som døde Anno 1563 d. 18. xbris med sin kære hustru Bente Olufs Daatter som døde Anno 1586 d. 8. 8bris.

xbris og 8bris betyder december og oktober.

Parret står under en trekløverbue med konsoller. Der er 5 sønner og 2 døtre. Han er større end hende. Symmetrisk bomærkeskjold. Tekst med versaler. Basunengle i sviklerne.

Wåhlin 1939, s. 106.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

99 – Anders Jensen #

Gravsten over Anders Jensen, død 1574, og Kirstin Pedersdatter.

Langs randen står der:

Anno 1574 d. 24. dag avgusti hedensovede i Herren erlige mand Anders Jensen oc ligger her begrafven med 3 sine børn forventendis en gledelig opstandelse.

I det øverste felt midt på stenen står en fri gengivelse af Rom. 8,38-39:

Jeg er viss paa at hverken død eller lif, eller engler, eller nød, eller de ting som ere eller de ting som komme, skulle skille mig fra den kerlek som er i Christo Iesu min Frelser Rom. 8.

I det nederste felt står der:

Her ligge begrafvit erlige qvinde Kirstin Peders Daatter som hedensovede anno … Initialerne i skjoldet mellem de to tekster hidrører formentlig fra en senere anvendelse af stenen.

Wåhlin 1939, s. 112.

100 – Johanne Rasmus Skrædders #

Gravsten over Rasmus Skrædders hustru Johanne, død 1611.

Her ligger erlige og gudfryctige qvinde Iohanna Rasmus Skredders begrafven som hedensofvede i Herren d. 29. nov. Anno 1611.

Vær trofast intil enden saa skal du faa lifsens krone. Apocal. 2. cap. (Apok. 2,10.)

Wåhlin 1939, s. 134.

101 – Niels Madsen #

Gravsten over Niels Madsen, borgmester og tolder i Landskrone, død 1623.

Her under ligger begrafven erlig velakted oc førstandig mand Nils Matzsøn kongl. Mats. Tolder, fordom borgmester i Landscrone som døde aar 1623 d. 26. ianuarii der klocken war emillem 12 oc 1 i hans aalders 52 aar. Gud unde hannem med alle Guds børn en gledelig oc ærefuld opstandelse.

Mitt hopp är til Gud alene. Anne Nils Daatter.

Langs kanterne:

Overlad hvad du æst, en underlig ting at hafve til giest, naar man er lystig oc ung oc ville lefve, oc holde sine ware gandske gjæfve, saa tager du fraa hannem sølf oc guld, og legger hannem i den sorte muld, det hafver du giort vid mange her til vi slippe ei unden det wed wii wæl.

Wåhlin 1939, s. 140.

102 – Niels Jørgensen to første hustruer #

Gravsten over Niels Jørgensens, borgmester og tolder i Landskrone, to første hustruer Anne Nielsdatter, død 1638 og tidligere gift med Niels Madsen, borgmester og tolder i Landskrone, samt over Margrethe Pedersdatter.

Her ligger begrafven salige Anne Nils Daatter som lefde i et kærligt ekteskab med sin første husbonde Nils Matzsøn fordum tolder oc borgmester her samme steds i 17 aar, med sin anden husbonde Nils Jørensøn i lige maade kongl. maits tolder oc borgmester her ibidem paa 15 aar døde 1638 den 20. septembris hendes aalder 63 aar Gud forlene dennem en gledelig opstandelse.

Och hører denne sten bemelte Nils Jørensøn han hustru Margrete Peders Daatter oc deris arfvinger til.

Langs randen:

Din sol skal icke nedergaa ey heller din maane miste sit skien, thi Herren skal wære dit evige lys, oc dine lidelsesdage skal en ende hafve. Esai. 60. cap. 20. vers.

Wåhlin 1939, s. 146.

107 – Clemmet Willumsen #

Gravsten over Clemmet Willumsen, død 1642, og hans hustru Anne Hansdatter.

Denne sten och sted hører Clemmet Willumssøn hans hustru Anne Hans Daatter deris børn och arfvinger til. Kaldede Gud den salige mand den 27. iunii 1642 Gud gifve hannem med alle tro Christne en glædelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 150.

108 – Torkil Pedersen #

Gravsten over slotsskriver Torkil Pedersen, død 1585.

Denne sten lod erlige pige Kirstin Maurits Daatter bekoste oc legge paa hendis fæstemands Torkil Pederssøns slotsskrifvers graf som afsomnede i Herren aar 1585.

Wåhlin 1939, s. 128.

109 – Eline Svendsdatter #

Gravsten over Eline Svendsdatter, død 1556.

Anno Domini 1556 døde gudfryctige qvinde Eline Svensdaatter oc lefde i sit ekteskab…
Gud forlene hende med alle Guds børn en frydefull opstandelse paa domedag.
Saa elskede Gud verlden at han udgaf sin enbaarne søn at hvær och en som troer paa hannem skal icke førgaais uden hafve et evinnerligt lif. Ioh. 3. cap. (Joh. 3,16).

Randskriften er med reliefversaler. Hjørnecirkler.

Wåhlin 1939, s. 102.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230-231.

110 – Laurids Andersen #

Gravsten over Laurids Andersen, død 1552, rådmand i Landskrone og hans hustru Karine Mogensdatter, død 1561.

Indskriften er dels anbragt i rammen på stenen i relieffraktur og dels i en kartouche:

Anno mdlii d ix oct døde her laurens Andersøn Raadmand i landscrone oc ligger her begrafuen med hans hvstru Karine Mogensdotter som døde anno mdlxi den … paa thet salige hop

at skulle upstaa naar then herren Christus will sette sin dom oc wære føliagtige thenne hans rettferdige sendebud.

Kommer ij mine faders welsignede oc besidder det rige som eder ær tillredt ifraa werldenes begynnelse Matth xxv cap (Matt. 25,34).

MARGRETE MOGENS DAATTER

Margrete Mogensdatter har formodentlig bekostet stenen. Hun har sikkert været Karine Mogensdatters søster, og de menes at være døtre af Helsingørs borgmester Mogens Jensen Rosenvinge, da Rosenvinges våbenskjold ses på stenen (til højre). Chr. Axel Jensen anser denne sten for at være den smukkeste af kartouche-typen og mener, at den kan være hugget i Helsingør. Stenen er endvidere beslægtet med sten 20.

Wåhlin 1939, s. 100.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 242, bd. 2, s. 231.

111 – Svend Pedersens tre hustruer #

Gravsten over Svend Pedersens tre hustruer Birgitte Villumsdatter, død 1576, Birgitte Nielsdatter, død 1592, og Bodil Hansdatter, død 1596.

Her ligger begrafven erlige mand Svenne Persøn som døde Ao. … med sine 3 hustruer, som hand lefde christeligen med, den første var Birgitte Willumsdatter, som han lefde med i 4 aar oc døde Ao. 1576 d. 2. maii. Hendis alder var 27 aar. Den anden var Birgitte Nilsdatter, som han lefde med i 15 aar, och døde Ao. 1592 d. 14 avg. Hendis alder var 33 aar. Den tredje var Boel Hansdaatter, som han lefde med i 3 aar oc døde Ao. 1596 d. 7 decemb. Hendis alder var 30 aar. Gud gifve dennem med alle Guds børn en glædelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 130.

112 – Aage Olsen #

Gravsten over Aage Olssen, fra anden halvdel af 1500-tallet.

Aaghe olssen.

Wåhlin 1939, s. 98.

113 – Didrik Sverkmand #

Gravsten over Didrik Sverkmand og hans arvinger, fra begyndelsen af 1500-tallet.

denne sten hørt dirick suerkman und synen eruen to. (Denne sten tilhører Didrik Sverkman og hans arvinger.)

Didrik Sverkmand omtales på teksten på våbenhuset fra 1515. Deraf fremgår det, at han sandsynligvis har været kirkeværge.

Wåhlin 1939, s. 94.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 183.

115 – Niels Truedsen #

Gravsten over Niels Truedsen og hans hustru Marne Jørgensdatter, død 1613.

Her ligger begrafven erlig oc velacted mand Nils Truedssøn borger i Landscrone Ao. 16.. den … med sin kiere hustru erlig oc gudfryctige qvinde Marne Iørgensdaatter, som lefde till sammens udi 21 aar christeligen oc vel, oc hensof i Herren Anno 1613 den 9. martii udi sin alders 39 aar. Gud gifve dennem en gledelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 136.

116 – Peder Truedsen #

Gravsten over Peder Truedsen, død 1584, borgmester i Landskrone, og over hans hustru.

Under denne sten hviler den erlige forstandige oc velforneme mand Peder Truedssøn Borgmester, som i sit alders 55 aar hedensofnede i herren den 2. september anno 1584. Gud gifve hannem med alle Guds børn en gledelig opstandelse. – Wi tør icke sørge verden uden lefve och giøre herren gerninger.

Det nederste felt:

Her ligger begrafven erlige oc gudfryctige qvinde Anne Lauridsdaatter, som var borgmester Peder Truidssøns hustru … hedensofnede i herren d. … Ao. … Gud forlene hende en gledelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 122.

117 – Anne …datter #

Gravsten over Anne …datter, fra anden halvdel af 1500-tallet.

Randskrift med relieffraktur:

Anno domini … hedensofned Anne … dotter huis siel gud hafuer.

Symmetrisk bomærkeskjold i krans. Ligesom sten 91.

Wåhlin 1939, s. 104.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

118 – Ukendt #

Gravsten med ringkors, ældre middelalder.

Wåhlin 1939, s. 158.

119 – Villum Patersen #

Gravsten over Villum Patersen, død 1616, rådmand i Landskrone, og hans hustruer Else Henriksdatter, død 1598, og Anne Aagesdatter, død 1656.

Her ligger begrafven erlig oc velacted mand Villom Patersen Raadmand i Landscrone som døde d. 10. sept. Ao. 1616 hvis alder var 75 aar med sine 2 hustrur som han lefde christeligen med. Den første var Else Hinrichsdatter, som han lefde med i 13 aar oc døde den 12. julii 1598 Hendes alder var 46 aar. Den anden var Anne Aagisdaatter, som han lefde med paa 18 aar oc døde d. … Ao. 16.. Hendes alder var … aar. Gud gifve dennem med alle Guds børn en gledelig opstandelse paa dommens dag.

Wåhlin 1939, s. 138.

120 – Ukendt #

Gravsten over ukendt med initialerne KI (eller IK) fra ca. 1600.

Langs kanterne står der:

Sanderlig sanderlig siger ieg eder: den time som I icke wide skulle I høre Gvds søns røst. Ioh. 5. Capittel.

Wåhlin 1939, s. 126.

121 – Aage Poulsen Gøing #

Gravsten over Aage Poulsen Gøing, død 1589, rådmand i Landskrone, og hans hustru Sidsesl Lauridsdatter, død 1594.

Her ligge begrafven erlig oc velacted mand Aage Povelssøn Gøing raadmand i Landscrone, som døde udi sit 52. aar d. 25. novembris Ao. 1589. Med sin kiere hustru erlige oc gudfryctige Sisse Larsdaatter, lefde kierligen tilsammen udi det hellige ekteskab christeligt oc vel udi 25 aar daa hun var 45 aar den 31. ian. Ao 1594.- Denne sten har ladit bekoste ad sig oc sine arfvinger. C.L. 1626 A.A.D.

Aage Poulsen Gøing var formodentlig søn af Povl Gyding, sten 125. Det er muligvis hans datter og svigersøn, Christen Lauridsen og Anne Aagesdatter, der har bekostet stenen. Se epitafiet over Villum Patersen.

Langs kanterne:

Det dv er nv, var ieg vdi lifve, och det ieg er nv det skall dv blifve.

Wåhlin 1939, s. 146.

122 – Sidsel Hans Lorendsøns #

Gravsten over Sidze Hans Lorendsøns, død 1602, med fem børn.

Her ligger begrafven erlig och gvdfryctig qvinde Sidze Hans Lorendsøns med sine 5. børn, to drenge oc 3. piger, som hensofvede i herren d. 11. ivnii ao. 1602. Gvd gifve dem med alle fromme christne en gledelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 130.

124 – Poul Gydings tvillinger #

Gravsten over Poul Gydings tvillinger, fra midten af 1500-tallet.

Her ligger begrafven de tvillinger to
Povel Gyding deris fader mond være
Optuctede i den christelige tro Stine Povels dereis moder kiere”
1544, den 14. Julii
1564, den 9. oktobris
1566, den 18. novembris
Nu glædis de alle tilsammen.

I buen står der:

De retferdiges siele ere i guds hand oc intet qval rører dennem. Sap. 3. cap. (Visd. 3,1).

Se også gravsten 125 over Poul Gyding.

Wåhlin 1939, s. 110.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

125 – Poul Gyding #

Gravsten over Povl Gyding, død 1563, og hans hustru Elne Lillesdatter.

Her ligger begraven erlig mand pouel gyding borgere i landskrone som lefde med sin kiere hustru elne lilles dater 40 aar oc døde aar 1563.

Deres tvillinger lå begravet i kirken, se sten 124. Povl Gydings søn var borgmester i Landskrone, sten 121.

Parret, som kun er løseligt skitseret på tegningen, står under en kølbue med vederlag. Tekst med relieffraktur. To usymmetriske bomærkeskjolde. Hjørnecirkler.

Wåhlin 1939, s. 108.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

130 – Jens Lauridsen Aalborg #

Gravsten over Jens Lauridsen Aalborg, død 1608, og hans hustru Inger Tue Elses datter.

Her ligger begrafven erlig oc velact mand Iens Lavridssøn Aalborg, borger udi Landscrone, som døde udi sit alder aar … d. 10. ian. Ao. 1608, hvis siel Gud hafver med alle Guds udvalde Børn.
Her hviler oc under denne sten salige Iens Lavridsens Aalborgs efterlefverske Inger Tue Elsis Daatter, som døde den … anno … Gud gifve hinde oc med alle Guds børn en glædelig opstandelse oc det evige lif.
I dag mig, i morgen tig.
Salige ere de som tørste efter rettferdighed thi de skulle mættis. Matth. 5.
Lige som hiorten skriger efter ferskt vand, saa skriger min siel til dig Gud. Davids 42. psalm.

Wåhlin 1939, s. 132.

131 – Hans paa Trappen #

Gravsten over Hans paa Trapen, sikkert midten af 1500-tallet.

Wåhlin 1939, s. 106.

132 – Trued Olufsen #

Gravsten over Trued Olufsen, død 1616, hans hustru Sidsel Hansdatter, død 1643, og hendes anden mand Niels Kristensen Smitt, død 1653.

Her ligger begrafven erlig oc velacted mand Trued Olufsøn borger her i Landscrone, som hedensofnede i Herren Ao. 1616 d. 16. aug. Hans alder var 58 aar med sin k. hustru erlig oc gudfryctige qvinde Sidze Hansdatter, som lefde udi det hellige ekteskab christeligen oc vel tilsammen paa 11 aar oc døde ocsaa henudi Herren Ao. 1643 d. 11. iunii. Hendis alder var 68 aar. Gud gifve dennem med alle Guds børn en gledelig opstandelse oc med hendis anden ektehusbonde Nils Christensøn Smitt udi 26 aar … Denne sten hafver ieg Sidze Hansdatter bekostet oc hører mig oc mine arfvinger til. – Døde førenefnde Nils Christensøn Smit d. 8. septembris Anno 1653 udi hans alders 70 aar.

Langs kanten:

Ieg ved at min frelsere lefver oc han skall opvecke mig af iordene, oc ieg skall med denne min hvd omgievis oc skall i dette mit kiød se gvd, oc mine øiien skulle se hannem. Iobs 19. (Job 19,25-26).

Wåhlin 1939, s. 138.

133 – Oluf Gudmundsen #

Gravsten over Oluf Gudmundsen, død 1608, rådmand i Landskrone, og hans hustru Bodil Pederdatter, død 1608, og Anne Oluf Gudmundsdatter, død 1583.

Anno 1608, den 15. novemb Hedensofvede i Herren Oluf gudmunssen Raadman i Landscrone, i sit alders 38 aar, oc lefde med sin kiere Hustru Boel Peders Datter i 15 aar hedensofvede oc med hannem.

Sokkelfeltet:

Anno Domini 1583 d. 30 novemb. hedensofvede Anne Oluf Gudmunds datter, hvis siel lefver med Gud udi en evig glæde.

Wåhlin 1939, s. 134.

134 – Laurids Povlsøn #

Gravsten over Laurids Palssøn, borgmester i Landskrone, ca. 1600.

Midterfeltet:

Herunder hviler erlig vis oc velfornemme mand Lavrits Palssøn fordom borgmester herudi Landscrone.

For oven:

Christus er mit lefnet oc det er mig vindning at dø. Phil. 1,21.

Højre side:

Thi der som vi tro at Iesus er død oc opstanden saa skall Gud före dem frem med hannem som sofve. 1 Thess. 4,14.

For neden:

Hvo ere disse som ere kledde i disse hvide kleder. Apoc. 7 v. 13.

Venstre side:

Disse ere de som ere komne af stor bedrøfvelsse oc hafve toed deris kleder i lambets blod derfor ere de for Guds stoel. Apoc. 7 v. 14-15.

Lavrids Poulsøn var borgmester i Landskrone, men nærmest ukendt i de trykte kilder.

Wåhlin: ”Framställningen av stenens ornamentik tillåter ingen närmare datering på stilistiska grunder. Om man sätter den till ”omkr. 1600”, måste uttrycket uppfattas mycket elastiskt.”

Wåhlin 1939, s. 116.

135 – Heinrich Dusck #

Gravsten over Heinrich Dudsck, død 1559, og hans hustru Marne Steffensdatter, død 1556.

Anno 1559 Gusleu Heindrik Dudsch in gott dem hern und sine leue hussge maegh Marine Steffens dochter anno 56 tho einer frolicken uperstandig: dorch Christine.

Der har indsneget sig nogle fejl i tegningen. Teksten bør lyde således i oversættelse:

År 1559, da hensov Heinrich Dudsck i Herren Gud, og år 56 hans kære hustru Marne Steffensdatter til en glædelig opstandelse gennem Kristus.

Randskriften er i relieffraktur.

Wåhlin 1939, s. 102.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

137 – Hans Davidsen #

Gravsten over Hans Davidsen, død 1607, og hans hustru Margrethe Hans Wassdatter.

Her ligger begrafven erlig mand Hans Davidssøn fød i Skottland i Emmenros som var min salige husbondes nafn. Gud til ære oc mig til gafn. Han lefde med mig gudfryctelig paa 24 aar retviselig der man skref 1607 aar den 20. aprilis lagdis han paa baar och denne sten hører mig Margrete Hans Wass daatter til, som er fød i Trelleborg oc mine arfvinger som och døde anno 16.. den …

I buerne:

Uden saa er at hvedekornet falder i iorden, kan det ey gifve nogen fruct. Ioh. 12. (Joh. 12,24).

Wåhlin 1939, s. 132.

138 – Willum Watersøn #

Gravsten over Willum Watersøn, død 1625.

Anno 1625 den 14. Ianuarii er erlig oc velacted mand Willum Watersøn begrafven. Hans alder 77 aar. Forventendis en glædelig opstandelse med alle Guds børn.

Wåhlin 1939, s. 142.

139 – Bente Nielsdatter #

Gravsten over Bente Nielsdatter, død 1598, gift med Jens Ennersen.

Her ligger begrafven erlig oc gudfryctig qvinde Bente Nelsdatter, som lefve med sin siste husbonde erlig mand Iens Ennersøn paa 22 aar christeligen oc vel, oc døde det aar 1598 d. 2. avg. Der hun var 62 aar gammel. Gud gifve hinde med alle Guds børn en gledelig opstandelse.

Se også epitafiet over hende.

Tekst langs kanterne:

Sandelig sandelig siger ieg eder, den tid skall komme, oc er allerede, nv, at the døde skulle høre gvds søns røst, oc de som hinde høre, skvlle opstaa. Iohan 3. capittel.

Wåhlin 1939, s. 130.

141 – Svend Jensen #

Gravsten over Svend Jensen, død 1563, og Hans Bagger, død 1573, borgmester i Landskrone.

Her under denne sten oc sted ligger begrafven erlig mand Svend Jensen, som hedensofvede i Herren den 13. dag decembris aar 1563. Saa och erlig mand Hans Bagger, som var Borgmester her i landscrone, som och hedensofvede i Herren den 2 aprilis aar 1573, hvis siel gud hafver.

To personer under en dobbeltarkade. Kun manden er skitseret på tegningen.

Se også epitafiet over Bente Nielsdatter.

Wåhlin 1939, s. 112.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

142 – Anne Christensdatter #

Gravsten over Anne Christensdatter, død 1585.

Her ligger begrafven erlig oc gudfryctige qvinde Anne Christensdaatter som lefvede med sin husbonde Ennert Jenssen i 4 aar, erlig christelig oc vel, oc var siden i hindis enke sæde udi 39 aar. Hindis alder var 81 aar oc skildis fra verden i en sand tro anno 85, den XI septembris. Gud gifve hende en gledelig opstandelse paa domedag.

Den nederste tekst:

Jeg ved at min frelsere lefver och han skall herligen opvecke mig af iorden, oc ieg skal derefter omgifvis med denne min hud, och ieg skall se Gud i mit kiød. Iobs 19. Cap.

Wåhlin 1939, s. 124.

144 – Hans Clasen #

Gravsten over Hans Clasen og hans hustru Eva Wanbeck. Dateret 1642.

Diese steyhn unt stedte gehoret Hans Clasen undt Eva Wanbeck undt ihren erven.

Langs kanterne:

Ach Gott, hyelf mich undt …. erverben ein erliches leben vnd eyn selig sterben.

Wåhlin 1939, s. 150.

145 – Ukendt #

Gravsten over ukendt.

Hominis specvlatio optima – mortis meditatio assidva – contemnens vivens qvia post – mortem habere non potet – ergo omnes popvli venite agnoscite hoc. (Menneskets bedste vished er eftertanke over døden, forsagelse mens det lever, eftersom det efter døden ikke kan eje; derfor, alt folk, kom og lær dette at kende.)

Wåhlin 1939, s. 124.

146 – Michel Nielsøn #

Gravsten over Michel Nielsøn, 1535. Stenen har to indskrifter. Den ældste står langs stenens kanter:

Anno domini 1535 den 31 octob blef her begrafven Michel nielssøn som døde i Herren.

Den anden indskrift, som er skrevet med latinske bogstaver, lyder:

Flens ego svm genitvs celleratvr fvnera fletv transacta innvmeris vita fvit lacrymis. (Grædende er jeg født, med gråd fejres jordefærden, at tilbagelægge livet var at fælde utallige tårer.)

Wåhlin 1939, s. 96.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 200.

147 – H M-datter #

Gravsten over H. M-datter, død 1639, og A. M-datter, død 1643. Stenen dateret 1654.

Anno 1639 den 22. decemb. døde H.M.D. Anno 1642 den 22. april døde A.M.D. hvis siæle Gud hafver.

Wåhlin 1939, s. 154.

149 – Benedikt Skuls #

Gravsten over Benedikt Skuls, død 1563, Christiern Stenssen, død 1575, og Dorethe Clausdatter, død 1585.

Randskrift i relieffraktur, indskrift I:

Anno 1563 den 26. dag november blef her begrafved erlig mand Benedik Skuls, Skreder hvis siel Gud hafver.

Indskrift II:

Her ligger begrafven erlig mand Christiern Stenssen hvis siæl Gud hafver anno domini 1575.

Indskrift III:

Her ligger begrafven erlig qvinde Dorethe Clausdaatter som hedensofvede udi herren aar 1585 den 17. iulii.

Indskrift II og III i kartoucher. To bomærkeskjolde. Tomme hjørnecirkler.

Wåhlin 1939, s. 120.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

150 – Ole Aagesen #

Gravsten over Ole Aagesen, død 1555.

Anno domini 1555 oc den 29. iunii hedensofnede udi Herren erlige mand Olee Aagessen oc ligger her begrafven oc opstaar igen till en evig glæde.

Ifølge C.A. Jensen skal stenen være havnet i Otterup / Ottarp kirke. Det ser dog ud til at være en fejloplysning.

Wåhlin 1939, s. 100.
Jensen 1951-1953, bd. 1, s. 239, bd. 2, s. 227-228.

151 – P I #

Gravsten over P. I. og hans hustru K. T. 1616. Ikke det hele har været læseligt for tegneren:

Anno domini … aften heden… aared tufvus …

Som hedensofvede i Herren den 20. ianuarii anno 1616 hvis siel Gud hafver.

I bueslaget står der: ”Saasom Moses ophøiøde ormen, saa skall ock menniskenes vorde ophøiled siger jeg eder. Iohan 5. cap.” – Der er flere fejl i teksten, men den skulle alligevel være til at forstå.

Wåhlin 1939, s. 100.

152 – Peder Gudmunsøn #

Gravsten over Peder Gudmunsøn, død 1564.

Anno domini 1564 fredagen nest efter Herrens upenbarelse dag hedensouede i Herren peder gudmonson.

I det øverste tekstfelt, som af tegneren er gengivet som en halv kartouche, står der:

Quoties diem domini iudicii considero toto corpore contremisco siue bibam siue aliud aliquid faciam sera videtur illa tuba terribiti insonare auribus meis surgite mortui et uevite ad iudicium. (Så ofte som jeg betænker dagen for Herrens dom, ryster mit legeme; enten jeg spiser eller drikker eller gør noget andet, fornemmer jeg den yderste dags basun lyde skræmmende i mine ører: Stå op, I døde, og kommer til dommen!)

Randskriften er med relieffraktur. Usymmetrisk bomærkeskjold mellem dødningehoved og knogler. Hjørnecirkler. Øverste tekst i kartouche.

Wåhlin 1939, s. 108.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

153 – Ukendt #

Gravsten over ukendt, 1643.

Wåhlin 1939, s. 158.

154 – Michel Lauridsen #

Gravsten over Michel Lauridsen, død 1564, og hans hustru Birgitte Truedsdatter, død 1599.

Anno domini 1564 christi fødelses dag døde Michel lauridtson oc er begrafuen hos sin kiere hustru Birrete trueds datter som døde Anno 1599 den 9 mai.

Midterfeltet i kartouche:

naar Christus som er eders lif upenbarer sig daa skulle i oc oppenbares med hannem i herlighed.

Under kølbuen et skjoldbomærke med en strigle. Under kartouchen endnu et skjoldbomærke, initialerne N IM samt et kors. Derunder årstallet 1640 og yderligere et bomærke (eller to). Det tyder på, at gravstenen er blevet genavnendt. Hjørnecirkler.

Wåhlin 1939, s. 108.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

155 – Ukendt #

Gravsten over ukendt. 1643.

Wåhlin 1939, s. 158.

156 – Ukendt #

Gravsten over ukendt. Stenen er formentlig fra tidlig middelalder.

Wåhlin 1939, s. 158.

157 – Ukendt #

Gravsten over ukendt. Stenen er formentlig fra første halvdel af 1500-tallet.

Wåhlin 1939, s. 98.

159 – Ukendt #

Gravsten over ukendt fra ældre middelalder. Bomærket viser, at den er blevet genanvent i 1500- eller 1600-tallet.

Wåhlin 1939, s. 158.

160 – Peter Tiløf #

Gravsten over Peder Tiløf, rådmand i Landskrone. 1610.

Her ligger begrafven erlig mand Peder Tiløf raadmand i Landcrone udi 30 aar, som hedensovede udi herren d. 30. ianuarii.

Det er ikke sikkert, at årstallet referer til teksten.

Wåhlin 1939, s. 158.

163 – Ukendt #

Gravsten over ukendt, død 1571.

Randskrift med relieffraktur:

Anno domini 1571 den 22…

I midterfeltet, som udgøres af en stor kartouche, er en fri gengivelse af Rom. 8,38-39:

Jeg er wiss paa at huerken lif eller død eller engel eller nød eller høihed skall søndre mig ifraa den kerlek som er i christo iesu.

Hjørnecirkler.

Wåhlin 1939, s. 112.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

164 – Villem Gersøn #

Gravsten over Villem Gersøn, død 1550.

Anno Domini 1550 mandagen efter KH søndag blef her begrafven Villem Gersøn hvis siel Gud naade.

Det er uklart, hvilken søndag forkortelsen KH henviser til.

Det nederste skjold med bomærke og initalerne B H samt årstallet 1577 er en sekundær indskrift. Rosetter i hjørnerne.

Wåhlin 1939, s. 118.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 230.

165 – Christen Pedersen #

Gravsten over Christen Pedersøn, væver, død 1625, og hans hustru Birgitte Torbjørnsdatter.

Her ligger begrafven erlig oc velakted mand Christen Pedersøn væfver fordum borger i Landscrone barnefød udi Jutland i Riber sogn og by udi Vennebierge herrid oc lefde udi det hellige ekteskab med sin k. hustru Birrite Torbiørnsdatter christeligen oc vel i 4 aar oc hedensofvede han i Herren Ao. 1625 den 3 october udi sin aalders 40 aar. Her sammesteds ligger begrafven Birgitte Torbiørnsdaat/ter, som hedensofvede i Herren anno 16.. den … var hindis alders aar … Gud gifve dennem en gledelig opstandelse oc det evige lif.

Riber sogn i Vennebjerg herred er Rubjerg sogn i Vendsyssel.

Wåhlin 1939, s. 144.

166 – Michel Pedersen #

Gravsten over Michel Pedersen, død 1588, slotsskriver og stiftsskriver, og hans hustru Dorothe Clausdatter, død 1598.

Anno 1588 den 7. februarii døde erlig oc velaktede mand Michel Pederssøn her borger oc slotsskrifver paa Landscrone slot och stictsskrifver ofver Scaane stict. Anno 1598 d. 9 decemb. døde erlig o gudfructig qvinde Dorothea Clausdaatter, som ligger her begrafven hos hindis kiere husbonde oc hafde gud velsignet deris ekteskab med 2 Sønner oc 3 døttre. De 3 ere døde oc leve ennu en søn oc en datter saa lenge Herren vill. Gud gifve dem med alle trogne en salig opstandelse.

Anno 1616 d. 20 7ber hafver Peder Michelssøn borger i Kiøge i Seeland ladit bekoste denne sten oc lagd paa sine salige foreldris lejersted till en salig ihukommelse. (7ber er forkortelse for september.)

Wåhlin 1939, s. 138.

167 – Heinrich Michael #

Gravsten over Heinrich Michael samt for Boel og Eva van Brand. Stenen er dateret 1500, men dødsårene er uklare.

Henrich michael mccccc (Henrik Michael 1500.)

Under bomærket er der endnu et bomærke, som er vendt på hovedet. Det samme gælder teksten, Boels og Evas navne. Bogstaver og bomærkets form daterer det til midt i 1500-tallet eller senere.

Wåhlin 1939, s. 96.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 163.

168 – Børge Rasmusssen #

Gravsten over Børge Rasmussen, rådmand i Landskrone, død 1561.

Her ligger begrafven Børge Rasmussøn raadmand i Landscrone, som bodde oc døde d. 7. novemb. 1561. Hans kiere hustru…

Personerne står I en spinkel arkade med et usymmetrisk bomærkeskjold. Tekst med versaler.

Wåhlin 1939, s. 104.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 231.

169 – Wedszel Augusti Nessen #

Gravsten over Wedszel Augusti Nessen, død 1580, og hans hustruer og børn.

Anno Domini 1580 d. 19. iulii hedensofde i Herren erlig och gudfryctig mand M. Wedszel Augusti Nessen i Landscrone oc her begrafven med sin første hustru Anna Wedzels oc sine 6 børn hvis siele Gud hafver til en gledelig opstandelse. Gud er min trøst.

Sokkelfeltet:

Anno Domini 1583 hensovede udi Herren Christine Hansdaatter hvis siel Gud bevare.

Wåhlin 1939, s. 122.

170 – Marne Jensdatter #

Gravsten over Marne Jensdatter, død 1576.

Jeg ved at min frelsere lefver oc at han skall herefter opvecke mig af iorden. Iobs 19. (Job 19,25).

Anno 1576 hedensovede i Herren Marne Iens Daatter hvis siel Gud bevare.

Wåhlin 1939, s. 120.

171 – Sidsel Anders Andersens #

Gravsten over Sidsel Anders Andersøns, død 1559.

Her ligge begrafven erlig qvinde Sisse Anders Anderssøns som døde aahr 1559.

Wåhlin 1939, s. 114.

172 – Laurids Lauridsen #

Gravsten over Laurids Lauridsen, død 1613, bager, og hans hustru Johanne Pedersdatter.

Her ligger begrafven erlig velacted mand Laurids Lauridssøn borger oc bager her i Landscrone, som døde aar 1613 d. 8. aprilis. Hans alder var 67 aar. Her ligger oc under begrafven hans kiere hustru erlig oc gudfryctige qvinde Iohanne Peders Datter oc lefde tilsammens i 37 aar, som oc døde aar … Gud gifve dennem med alle trogne christne en gledelig oc frydefuld opstandelse.

Under bomærke i symmetrisk skjold med initialerne LL:

Ioh. V. Sandelig sandelig siger ieg eder den tid skal komme oc er allerede nu, at de døde skulle opstaa. (Joh. 5,25 forkortet).

Wåhlin 1939, s. 136.

173 – Ukendt #

Gravsten over ukendt.

Wåhlin 1939, s. 158.

175 – Ukendt #

Gravsten over ukendt, fra midt i til slutningen af 1500-tallet.

Under Jesus monogrammet et skjold med bomærke.

Wåhlin 1939, s. 114.

177 – Hans Friis #

Gravsten over Hans Friis, død 1612, og hans hustru Inger Povelsdatter.

Her ligger begrafven erlig mand Hans Friis, som hedensovede udi Herren Ao. Dmi 1612 d. 14. ian udi sit alders 73 aar med sin kiere hustru erlige oc gudfryctige qvinde Inger Povelsdatter, som lefvede christelig oc vel tilsammen udi 29 aar. Gud gifve dennem en gledelig opstandelse. Sandelig Sandelig siger ieg eder den tid skal komme oc er allerede nu at the døde skulle høre Guds søns røst oc de som hinde høre skulle opstaa. Ioh. 5c. (Joh. 5,25).

Wåhlin 1939, s. 134.

178 – Jørgen Svensen #

Gravsten over Jørgen Svensen og hans hustru B. N-datter, død 1617.

Her ligger begrafven erlig oc forstandig mand Jørgen Svenssøn, som døde her Ao. 16.. d. … Hans siel Gud hafver.

Anno 1615 d. 19. febr. kom vi sammen i det helige ekteskab. 1617 den 8. oktobris…

Daa verden mest monne mennisken plage daa vil døden oss fraa denne iemmerdal tage.

Wåhlin 1939, s. 142.

179 – Anders Jensens søn Peder #

Gravsten over Anders Jensens søn Peder, død 1576.

Her er begrafven Anders Iensøns søn Peder, som døde d. 13. martii 1576, hvis siel Gud haver.

Wåhlin 1939, s. 120.

181 – Henrich Hansen #

Gravsten over Henrich Hanssøn af Rostock. Slutningen af 1500-tallet.

Henrich Hanssøn af Rostock.

Wåhlin 1939, s. 126.

183 – Laurids Nielsen #

Gravsten over Laurids Nielsen, købmand, hans hustru Eline Tygesdatter og Karin Torstensdatter, død 1597.

Laurids Nilsøn Eline Tyges Daatter Her begrafvit ligger erlig pige Karin Torstens Daatter, som døde d. 7. aug. Ao. 1597. Gud gifve hende en glædelig opstandelse.”

I kartouchen står der kremmer under bomærket.

Wåhlin 1939, s. 128.

184 – Inger Jensdatter #

Gravsten over Inger Jensdatter, død 1674, hustru til rådmand Jens Nielsen, Landskrone.

Her under hviler erlige oc gudfryctige hustru Inger Iensdatter, som salig udi Herren hensofvede d. 21 Mart. Ao. 1674 udi hindis Alders 50 aar oc hafver lefved med hindis anden husbonde erlig oc velacted mand Iens Nilssøn raadmand her i staden i 14 aar. Gud forlene hende en erfuld opstandelse paa domedag.

Langs kanterne:

Ieg ved at min frelsere lefver oc han skall opvecke mig af iordene, oc ieg skall med denne min hvd omgifves oc skall se gvd i mit kiød. Iob. 19. cap. (Job 19,25-26).

Wåhlin 1939, s. 156.

185 – Mats Jacobsen #

Gravsten over Mats Jacobsen Steen, begyndelsen af 1600-tallet.

Wåhlin 1939, s. 154.

186 – Dorete Skrivers #

Gravsten over Dorete Skrivers, død 1583.

Ao. 1583 blef her begrafvit Dorete Skrifvers som døde d. 3. ian. Hvis siel glede Gud.

Wåhlin 1939, s. 116.

187 – Jesper Pedersøn #

Gravsten over Jesper Pedersøn, død 1654, rådmand og borgmester i Landskrone, og hans hustru Marne Bentsdatter, død 1667.

Denne sten er erlig velacted oc forstandie mand Iesper Pedersøn raadmand vdi Landscrone oc hans elskelige hvstrv erlig dyderig oc gvdfryctig qvinde Marine Bents Daatter oc deris arvinger oc børn tilhørende.

Her vnder hvilar handelsmannen Nils Persson oc hans hvstrv Anna Peders Daatter Rode, døde anno 1697 den 23 november. Oc tillkommer honom oc dess arvinger: 1712.

Her vnder hvilar fordom kiøp oc handelsmannen salig Michael Frantson stavring som döde d: 15 martii Ao. 1728.

Langs kanterne:

Voris siele gemmer Gvd i sin hand. Voris legemer i Herren hviler paa domedag med legemer oc and. Vi skole i Herrens salighed lefve.

Se også hans epitafium. Begge dele er udført før hans død, så årstallet mangler. Det er dog fundet fra andre kilder.

Wåhlin 1939, s. 148.

188 – Peder Sørensen Skriver #

Gravsten over Peder Sørensen Skriver, død 1612, rådmand i Landskrone, og hans hustru Sidsel Sørensdatter, død 1620.

Sin salige fader erlig velacted oc velforstandig mand Peder Sørenssøn Skrifver fordom raadmand i Landscrone, som hensof i Herren 1612 d. 30. iulii, og sin salige moder erlig dydig og gudfryctig qvinde Sidze Søfrens Daatter, som døde 1620 d. 12. febr. till en amindelse hafver erlig velacted oc velforstandige mand Iesper Pedersøn raadmand her udi Landscrone, med sin elskelige hustru erlig dygdig och gudfryctig qvinde Marine Bents Daatter ladit denne sten bekoste.

Langs kanterne:

I verlden iemmer oc sorrig boor, i Gvds rige høyste gledie stoor. Till den at komme wenter ieg mig, min Gvd at gledis steds med tig.

Wåhlin 1939, s. 148.

189 – Frans Mickelson #

Här vnder hvilar det saliga barn Frans Mickelson Stavring. Fødd til verlden d. 17. apr. Ao. 1727. Döde d. 19. feb. Ao. 1728.

Langs kanterne:

Hodie mihi – cras tibi (I dag mig, i morgen dig.) – Tiden kommer hastelig, døden kommer visserlig.

Wåhlin 1939, s. 154.

190 – Rutger von Etto #

Gravsten over Rutger von Etto og hans hustru Anne Andersdatter m.fl. Stenen dateret 1643 og 1711.

Dieser vie auch nechst beiliegende stein, deren stedte gehøren Røtger von Etto und sejnen lieblichen hausfrau Anne Anderstochter und ihren erben. Anno 1643.

Feltet midt på stenen:

Her under hvilar Anders Christenssons Randers barn, hvilka saliga barn dödde 1711 uti augusti månad. Det ena Metta, det andra Anna.

Wåhlin 1939, s. 148.

191 – Bodil Nielsdatter #

Gravsten over Bodil Nielsdatter, død 1638, Peder Eskilsen Spannefars hustru.

Her ligger begrafven erlig och gudfryctig qvinde Boel Nilsdotter, Peder Eschelsons Spannefars hustru, som døde 1638 d. 27. martii. Gud gifve hende med alle trogne christne en glædelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 146.

193 – Michel Cys #

Gravsten för Michel Cys, død 1619.

Her ligger begrafven erlig oc velacted mand Michel Cys borgere i Landcrone som var fødd i Magdebvrg aar 1565. Han lefde i sit lefned christeligen in til sit 56 aar og lefde med sin kiere hvstrv erlig oc gvdfryctig qvinde Marine Bents Datter kierligen oc vel vdi 24 aar oc aflede 11 børn med hende efter Gvds vilie oc afsomnede i Herren d. 9. octobr. 1619. Gvd forlene hannem oc hende en gledelig opstandelse.

Wåhlin 1939, s. 140.

194 – Ukendt #

Gravsten over ukendt, ca. 1600.

Tegneren har anført:

Denne sten är full med skrift men uläselig.

Wåhlin 1939, s. 158.

195 – Jørgen Bentsen #

Gravsten over Jørgen Bentsen, død 1563.

Her under liger begraven erlig mand Jørgen Bentsøn som døde 1563, hvis siel Gud hafver.

Bomærkeskjold og randskrift med fraktur.

Wåhlin 1939, s. 114.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 232.

196 – Ukendt #

Gravsten over ukendt, første halvdel af 1500-tallet.

Hic jacet sepultus … (Her ligger begravet…).

Wåhlin 1939, s. 104.

197 – Ukendt #

Gravsten over ukendt. Tekst fra Ez. 33,11:

Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø, Israels hus?

Wåhlin 1939, s. 120.

198 – Christiern N N #

Gravsten over Christiern N N, død 1559, hans hustru Bodil Povelsdatter og deres børn.

Her under huiler erlig mand Christiern, som døde d. 4. mai 1559, med sin kiere hustru Boille Pouls daatter, som døde oc er af sine børn, Peder, som døde 1569, Anne, som døde …., Anders, som døde og Petronelle begrafven hvis siele Gud bevare.

Wåhlin 1939, s. 116.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

199 – Oluf Jensen #

Gravsten over børnene Oluf Jensen og Kirstine Jensdatter.

Randskrift med fraktur:

Her ligger begrafven Oluf Jenssøn. Kirstine Jens dotter. Hvis siele gud hafuer.

De to børn står i en retvinklet ramme med et usymmetrisk bomærkeskjold.

Wåhlin 1939, s. 116.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

200 – Ukendt #

Gravsten over ukendt, ca. 1600.

Jeg ved at min frelsere lefver oc han skal opvecke mig af jorden oc ieg skal omgifves med denne min hud og skal i mit kiød se Gud. Iobs 19. cap. (Job. 19, 25-26.)

Wåhlin 1939, s. 124.

202 – Christen Simonsen #

Gravsten over Christen Simonsen og hans hustruer Barbara Kjeldsdatter, død 1599, og Annike Gertsdatter, død 1619.

Denne sten hører Christen simonsen til oc ligger her begrafven hans hustru sal. Barbo Kielsdotter oc 2 børn, som døde Michels dag 1599. Er oc her begrafven hans anden hustru Annike Gersdotter. Døde 1619.

Wåhlin 1939, s. 154.

203 – Ukendt #

Gravsten over ukendt – med Kristusmonogram.

Wåhlin 1939, s. 158.

206 – Ukendt #

Gravsten over ukendte personer.

I skjoldet er der bomærker og initialerne P M E I D.

Wåhlin 1939, s. 140.

207 – Oluf Pedersen #

Gravsten over Oluf Pedersen, brygger, død 1621.

Olvf Pederssøn briger Ao 1621.

Wåhlin 1939, s. 142.

208 – Ukendt #

Gravsten over ukendt. Måske er stenen ikke færdiggjort.

Wåhlin 1939, s. 154.

209 – Mosen Eriksen #

Gravsten over Mosen Erichssøn og hans hustru Inger Povelsdatter, 1674.

Mosen Erichssøn med sin hustru Inger Paavels Daatter af Colding ligger her begrafven. 1674.

Wåhlin 1939, s. 154.

210 – Christen Ebeltoft #

Gravsten over Christen C.S. Ebeltoft, hospitalsforstander, og hans hustru Tyra Knudsdatter, død 1650, og Margrete Pedersdatter, død 1674.

Her under hviler erlig och velakted mand salig Christen C.S. Ebeltoft, fordom hospitalsforstander, som døde Ao. 16.. med sine 2 hustruer erlig og gudfryctig Tyre M. Knudsdotter, døde 1650, och Margreta Peitersdotter døde anno 1674 d. 10. ian. Med deres ene dotter. Deris andre barn efterkomme naar Gud vill. Anno 1674.

Wåhlin 1939, s. 154.

211 – Hinrich Nicolaisøn #

Gravsten over Hindrich Nicolais søn Didrik, død 1640 (?).

Her under ligger begrafven sal. Hindrich Nicolai søn Diedrich, som døde 1640 03. maii. Hans Wåhlin gør opmærksom på, at stenens stil mindst er 50 år ældre end det angivne årstal. Måske har tegneren fejllæst årstallet.

Wåhlin 1939, s. 158.

212 – Mats Truelsens tre børn #

Gravsten over tre af Mats Truelsens børn, 1570.

Her ligge begrafven 3 af Mats Truls børn som afsomnede i Herren anno 1570.

De tre børn står under en arkade med et bomærkeskjold i den ene svikkel og to svøbelsesbørn i den anden.

Wåhlin 1939, s. 120.
Jensen 1951-1953, bd. 2, s. 233.

Begravelsesvåben #

Ture Eriksson Vassman #

Begravelsesvåben for Ture Eriksson Vassman, 1638-1696, oberstløjtnant ved dest tyske livregiment til fods. Det hang på nordsiden af pillen S.

Kongl. Mayts till Swerige Fordom Tro Tienare och Öfverste Lieutenant vid dess Tyske Lijf Regiment til Fots den Edle och Wälborne Herre Thuro Erichson Waasmann Födder År 1638 den 27 April och döder År 1696 d. 30. Maii.

Vassman havde tjent sig op fra soldat og gjort tjeneste under svenske felttog i Polen og Tyskland. Han blev adlet 1683.

Wåhlin 1939, s. 84.

Jean de Corroset #

Begravelsesvåben for Jean de Corroset (1639-1704), oberst ved det tyske livregement til fods og kommandant i Landskrone. Det var opsat på pillen C sikkert på dens sydside. Der er ikke nogen tilhørende grav.

Kongl: Maits til Sverige Vår Allernådigste Konung och herres TRO MAN. Överste vid des Tydska Lijf Regimente til Foth och Commendant på Landscrona Slott. Wälborne herr Jean de Corozet. född i Frankrike och Paris den 9 Nov: Ao 1639 og Sal: i herranom afsommade på förberörde Slott den 7 April 1704.

Wåhlin 1939, s. 84.

Lorentz Lilja #

Begravelsesvåben for Lorentz Lilja, død 1658, kaptajn ved Dalregementet. Det hang på den nordlige side at tårnets østmur, ved K på planen.

Här under ligge begrafven kongl: Maits til Sverige. fordom Tro Tienare och Capiten under Daal Reg: D: Voll Edle och manhaftig Lorentz Lillja, hvilken uti den hårde Siö Combatt imot Holländern i Öresund blef Skuten och i Herren afsomnade d: 29 Octb. 1658.

Wåhlin 1939, s. 86.

Jesper Strussköld #

Begravelsesvåben for Jesper Strussköld (1600-1658), kaptajn i den svenske flåde. Det hang på pillen Q i skibets sydside.

Här under ligger begrafven kong: Maits til Sverige Tro Tienare och Skeps Capten. Ädel och Velbordig Jesper Strutzsköld hvilken i herranom d: 7 Dec: Ao 1658 döde.

Wåhlin 1939, s. 86.

Johan Gotthard Knorring #

Begravelsesvåben for Johan Gotthard Knorring, død 1659, fenrik ved Bengt Horns polske dragoner. Det hang på pille B vendt mod koromgangen.

Anno Christi 1659 die 25 Octobris ist der Voll Edle gebohrne, vest u. Manhaft Johan Gotthard Knorring, ihrer konigl: Mat u: den Chron Schweden Volbestalter Fendrich unter ihrer Hochvolgeb: Exel: H. Baron Bengdt Horns Regiment, Polniske Dragoner, zwischen Ystedt u: Lunden Jämmerlich von den Snappanen ermordet vorden, Gott gebe dem Cörper eine sanfte ruhe, und an jenem grossen tage eine fröliche auferstehung. Seines Alters 21. Jahr.

Wåhlin 1939, s. 86.

Ukendt #

Begravelsesvåben over ukendt, 1677. Det hang på pillen A sikkert vendt ind mod koromgangen.

Landskrone var på danske hænder hele året 1677, så den ukendte formodes at være dansker.

Wåhlin 1939, s. 86.

Gynter Rosenschantz #

Begravelsesvåben for Gynter Rosenschantz, død 1662, oberst og kommandant i Landskrone. Det hang på pillen B.

Här under ligge begrafven den fordom nu mera Sal: Man. Kongle Maits och Sveriges Cronas Välbestalter Ofverste offver itt Regimente Angermanlands Knegter. Edle og Välbördighe Gynter Rosenkantz til Roserak och Bogard, Landshöfdinge og Commendant ofver LandtsCrona och dess Län, hvilken i Herranom afsomnade den 31. Mart: An: 1662 hvars Siääl Gudt Almechtig med al Christtogne Evinnerlige fröjde uppå den siste Herrans tilkommelse dag, och blev begrafven Ann: 1662.

Wåhlin 1939, s. 86.

Christian Fuchs #

Begravelsesvåben for Christian Fuchs (1624-1697), kommandant i Malmø. Det hang på pillen B.

Kongl: Maits til Sverige vår allernådigste Konungs och Herres Tro Tienare och Commendant på Malmö Castell Edle och Välborne hr Christian Fuchs, född i Littauen Ao 1624 d: 3. Martii, i Gudi afsomnade i Malmö. Anno 1692 d: 15. Februarii. Gud frögde Siälen evinnerligen.

Wåhlin 1939, s. 86.